lørdag den 25. juli 2015

Stemning på en regnfuld lørdag...



Den planlagte tur til loppemarked på torvet, blev ikke til noget pga regnen. Så i stedet har jeg gået og dimset lidt rundt. Johannes skal flage for mig hver dag, og gøre mig opmærksom på, at jeg må gøre hver dag til en fest og det lille citat skal gøre mig opmærksom på at kysse livet. Jeg øver mig og måske lykkes det en dag <3

fredag den 24. juli 2015

Strik for en god sag..

Forskellige ting har drillet i denne uge, blandt andet er min søn ramt af et attak, denne gang værre end de tidligere han har haft. Det er drønhårdt at være pårørende, og jeg tænker altså, at det er endnu værre som mor. En mor har kontrol over tingene, kan klare hele verden hvis det dog bare kunne lade sig gøre. Sclerose er uforudsigelig, ingen prognose at forholde sig til, kun håbe det bedste.
Der hvor jeg føler at jeg kan gøre en forskel, udover at støtte ham, er at deltage i forskellige tiltag, som kan samle penge til forskning. På facebook er der en gruppe hvor vi strikker og hækler, både grydelapper og karklude i grønne nuancer, disse sælges på Strikkefestivalen på Fanø, den sidste weekend i September. Al salg går direkte til forskning, kun fordi man bruger af eget garn eller køber til formålet.


Hvis nogen har lyst at deltage, vil det gøre mig så glad. Tag gerne kontakt til mig eller tjek gruppen på facebook.

torsdag den 16. juli 2015

Tour de strik..

I forbindelse med Tour de France er der oprettet en gruppe på Facebook, kaldet tour de strik, og her er lagt op til, at man helt legalt og uden dårlig samvittighed, sidder og strikker imens Tour de France kører på skærmen. Smart, men jeg må erkende at det går ikke for mig - det dræner mig på 2 min. Men jeg strikker nu alligevel og lader som om.

onsdag den 15. juli 2015

Den forsømte blog igen igen...

Bloggen er forsømt, men det vil jeg prøve at gøre noget ved nu, håber så at der stadig er lidt følgere.


Starter op med at vise en kjole som jeg er meget glad for. Den er syet i sort denimjersey, utrolig dejlig at ha på. 27 knapper i forskellige farver - en del er genbrugsknapper. Som med så meget andet, har jeg fundet inspiration på Pinterest.
Mange af mine kjoler er meget farverige og med forskellige print, men nogle dage har jeg bare ikke lyst til at "larme". De dage er denne kjole perfekt, fordi der ikke er så meget larm/spræl i denne kjole, udover knapperne bag på, men dem ser jeg jo ikke selv. 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...