torsdag den 22. juli 2010

Kreativ inspiration..

Kreativ inspiration
Når jeg sidder her ved min computer og kigger lidt op, får jeg øje på dette. Det er da stemning, og inspirerende. Her lægges planer! For det meste kreative planer.

Lidt af hvert..

Stor dreng = stor pc. Lille dreng = lille pc.
Begge mine drenge er her nu, på ferie. Vi slapper bare totalt og aldeles af. Vi nyder hinandens selskab. Samtidig går jeg med et savn, æder kameler som man siger men også med en stor glæde, fordi den store, mit pigebarn er i Afrika på oplevelsesrejse med allerbedste veninden. De to havde planer om at bestige Kilimanjaro, knap 6000 meter over havet. En guidet tur, som de så fandt ud af, at kun ca 40 % gennemførte, og at der var stor sandsynlighed for højdesyge. Og med den viden, gik jeg nærmest i trance en hel uge, dag ud og dag ind ventede jeg på, besked, bare et lille pip, om enten det ene eller det andet. Og sandelig kom der besked i torsdag; "Vi gjorde det" og som jeg blev glad og SÅ stolt. Og som jeg glæder mig til de kommer hjem, så jeg skal ha historien, og forhåbentlig se billeder. Næste kamel kom så, da hun i samme besked skrev; "Nu venter Zanzibar i to uger, hvor vi bla. skal dykke, dyrke solbadning og fullmoonparties". Gosh, dykning? Aj altså, så nu går jeg igen med pivedyr i maven. Men uanset hvad, så glæder jeg mig over hendes lyst og vilje til at turde og ville opleve verden. Og hvis jeg kender hende ret, er dette ikke den sidste oplevelsesrejse, så jeg kan lige så godt vænne mig til det. Hmm, men det ved jeg også på forhånd, at det får jeg svært ved. Pyllermor kalder man mig.

onsdag den 21. juli 2010

Opdatering..

Opdatering på forrige indlæg.
Heldigvis er hun sluppet billig, om man må sige. Jeg har sms'et med hende her i formiddag. Hun virker glad og tilpas, og skriver; Jeg er rigtig glad for der ikke er sket mere. Hun er super sej, jeg ved det. Kender hende jo, hun har en viljestyrke uden mage. Jeg kan hvad jeg vil, er klart hendes syn på tilværelsen! Selvfølgelig ved jeg også, at der er en bagside på medaljen. Men først efter adskillige operationer, kan man sige helt nøjagtig hvilke og hvor store mén det giver. En stor operation venter her sidst på måneden, hvor man så vidt jeg har forstået, skærer knoglen over under knæet og på én eller anden måde skal forsøge at strække benet de 5 cm, som mangler. Ved ulykken blev foden rykket næsten over og knogler osv blev 'tilpasset'. Barske løjer for en 15 årig pige. Men vi håber alle sammen med hende at hun, på sigt, kommer videre uden alt for mange mén.

fredag den 16. juli 2010

Der kan hurtig ske noget..

Jeg er så nem at vælte lige for tiden. Allerbedst som jeg synes det går fremad og det endda den rigtige vej, sker der bare et eller andet nyt, som vælter mig for en stund.
Den 15 årige pige med foden, er min eks' datter. Selvom jeg ikke længere er en del af hendes liv, har jeg stadig kendt hende og er bekymret for hende og er mærket af den dumme følelse af uvished.

tirsdag den 13. juli 2010

Jeg vandt..

Jeg deltog for et par uger siden i en give away hos Anja og sørme om ikke det var MIG der vandt..
En rigtig sød tille taske, som lige passer til pung, nøgler og mobiltlf.. Og den sødeste lille badeand :-)

Tusinde tak Anja :-)

mandag den 12. juli 2010

HURRA...

Emil fylder 9 år i dag... Og lige om lidt henter jeg ham ved toget :-)

tirsdag den 6. juli 2010

Arghh..

Hvorfor er det bare, at nogen dage skulle man slet ikke været stået op??
Øv for en dag altså........

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...