søndag den 13. september 2015

To do listen..

To do listen må droppes. Der er ikke energi til det og jeg må ændre det til ta da liste. De af jer som har været ramt af stress og depression ved sikkert hvad jeg snakker om. En to do liste kan for mig, blive et stressmoment, også selvom det er frivilligt og et ganske godt redskab, til at udfordre sig selv! Men der skal være energi til og det har jeg ikke nu. Jeg har tendens til at slå mig selv i hovedet, over ikke at opnå de resultater jeg gerne vil.
Endnu én af mine kære gode venner, er gået bort og det gør mig ekstrem sårbar, fordi mit netværk og relationer i det hele taget, er meget begrænset.
Et positivt indslag er dog, at jeg er blevet tildelt en ny mentor, det lader til at min egen mentor er sygemeldt længere end planlagt, og med mine udfordringer har jeg brug for støtte. Det har været ualmindelig hårdt uden mentor og til sidst måtte jeg be' om hjælp igen. Inderst inde er det negativt for mig, for jeg vil gerne klare mig selv, men jeg kunne også se at det ikke gik uden, så jeg vælger at være positiv om det!
Det første ta-daaaa er de to små projekttasker, som passer i størrelsen til småtterier som strømper eller karklude projekter. 

lørdag den 5. september 2015

August opdatering...

Der var et kæmpe ønske om, at august skulle blive bedre end juli!
Det blev det så desværre ikke.
Allerede 4.august mistede jeg en god ven, han fik hjertestop og blev først fundet da det var for sent. 48 år. Han havde været èn af mine få støttepæle, vi kom begge i en  netværksgruppe hver 14. dag, hvor der er fællesspisning. Yderligere kom vi begge i en café hver torsdag, et tiltag for de borgere som er tilknyttet mentorordningen. Ind imellem oplever jeg utryghed o lign og her var det egentlig nok, at han bare var der. Det har været ret svært, især de første gange, for der er tomt uden ham. Livet går videre!
Min ældste søn har været ramt af flere scleroseattak hen over sommeren, egentlig ikke uventet for han har ikke været medicinere siden juni. Han kunne ikke tåle det medicin han startede ud med, og pga medicin rester i kroppen, kunne han først starte nyt medicin i uge 35. Det gik heldigvis godt, så nu håber vi bare medicinen virker og der kommer lidt ro på.
Få dage før partshøring, papirerne til et møde på kommunen, skulle læses igennem og underskrives, blev min mentor, som jeg har haft i 2 år, sygemeldt på ubestemt tid, uden udsigt til en afløser! Det var dråben. Men også her går livet videre. På nuværende tid er det ved at blive undersøgt, om jeg kan hjælpes på anden vis. Jeg havde håbet på at min sag kom på mødet 1.sept, men det gjorde den ikke, nu er der så håb om 6.okt.
I slutningen af august har jeg fødselsdag og i år blev en rigtig dejlig dag. Frokost på en dejlig gårdrestaurant, sammen med min datter og min veninde.
Dagen gjorde også ondt, det skal ikke være nemt for mig. Gennem de sidste år har jeg brugt al min energi på at komme på fode, finde min hylde og ikke mindst udredning af det som gør livet ekstra svært for mig. Jeg forsøger at passe på mig selv, komme videre med de få ressourcer jeg har. Og det bliver jeg så straffet for nu! Jeg er ked, skuffet og gal i skralden på én og samme tid.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...