fredag den 26. december 2014

Julekjole..

En julekjole må gerne være lidt fjollet, og jeg troede ærligt talt, at mine børn ville ryste på hovedet af deres fjollede mor, men nej de synes den er fin og rigtig flot til deres mor. Jeg tror altså det er første gang det er sket, så selvfølgelig er jeg ekstra stolt over denne kjole. Netop fordi jeg er den lidt fjollede mor, for jeg tager ikke hensyn til om andre kan li' mine kjoler.


Den ender som en af yndlings kjolerne, det er sikkert. 
Måske jeg en af dagene graver dybt i jerseyresterne og forandrer lidt på de kjoler som ikke er helt så gode. Der er nemlig ingen grund til at sy flere kjoler til denne vinter. Måske, for man har jo et standpunkt til man tager et nyt.

onsdag den 24. december 2014

Glædelig jul...



I eftermiddag kommer mine 3 børn og jeg glæder mig i dén grad. Der skal krammes og hygges, og jeg skal opdateres på alle fronter. Det bliver med garanti en fantastisk dag.

Håber alle får en dejlig jul, uanset om man er samlet med sine kære eller ej. Husk at være tilstede nu og her, og find glæde i selv de mindste ting. Kærlighed og lys sender jeg ud i universet, grib det om du vil og har brug for det <3 <3 <3

torsdag den 4. december 2014

Og så blev det december..


    Ingen december i Odder uden julemanden som cykler og cykler.....

Det blev jo bare lynhurtig december måned, og d 5. dec er jo så i morgen, datoen for hvor jeg endelig skal opereres i min slidgigtramte storetå, og det er i dén grad tiltrængt. Ikke at jeg glæder mig, for jeg har valgt at være vågen under operationen, også selvom lægen gjorde opmærksom på, at der mejsles og saves! Alternativet under fuld narkose, det kan jeg slet ikke gennemskue, så nej tak. Den efterfølgende tid tør jeg slet ikke tænke på, må tage det som det kommer!

Endvidere har min ældste søn, 21 år gammel, fået konstateret Multipel sclerose. Èn ting er at man selv er syg, men at ens kæreste eje bliver ramt af kronisk sygdom, og i fremtiden skal lære at leve med så uforudsigelig en sygdom som sclerose, det er fuldstændig umuligt at sætte sig ind i. Han er jo for pokker ikke syg som sådan, han har symptomer, men ikke nogle som hæmmer ham væsentlig. Han har været igennem hele proceduren, med indlæggelse, binyrebarkhormonbehandling og er nu i medicinsk behandling, som kan udskyde og mildne fremtidige attaks med helt op til 60 %.
Han er ikke kun syg, men også rask, skrev en mor til en scleroseramt, til mig. Det er svært at forholde sig til! Chokket har endnu ikke lagt sig, og når det endeligt sker, så er der forskellige tiltag for pårørende, og det må vi tage imod.

Det gør ikke situationen bedre, at jeg i forvejen er meget sårbar og skrøbelig psykisk. For tiden er jeg i færd med at udarbejde oplysninger til en rehabilitetsplan, det foregår sammen med min sagsbehandler og det er virkelig en hård proces. Men jeg må tro på at det ender godt, hvad enten det ender ud med et resourceforløb, flexjob eller førtidspension! Ord som jeg næsten ikke kan sige uden at føle personlig nederlag. Det er vanvittig ambivalent, for jeg ved jo godt at jeg aldrig kommer 100% på arbejdsmarkedet igen, hvis jeg overhovedet kommer det.

Det hele taget i betragtning må vi, min lille familie, tage én dag ad gangen og få det bedste ud af fremtiden! Forsøge at leve i nuet, her og nu, og ikke bekymre os om morgendagen. Disse ord siger jeg gang på gang til mine børn, men det er svært at overbevise mig selv om det, så min søde mentor forsøger at lære mig det udenad, rettet mod mig selv! Det lykkes måske...

søndag den 19. oktober 2014

Genbrug igen igen..

Fredag var min datter og jeg en tur i den genbrugsbutik, som ligger tættest på hvor jeg bor. Vi kom så derfra med 2 store poser, utroligt alle de skønne ting hun fandt. Jeg var så heldig at finde 2 klæder, hvide med håndbroderi. Det ene viste sig at være stort nok til et lille gardin i mit krearum. Mine vinduer er helt ud til fortovet og ofte, som i flere gange i timen,  får jeg øjenkontakt med forbipasserende. Dette lille gardin gør at der ikke er direkte kig ind ad mine vinduer. Før havde jeg sjældent rullegardinet trukket ret meget op, så det skulle samtidig give mig lidt mere lys nu. 


Det er efterhånden et halvt år siden, at jeg ændrede på indretningen her hvor jeg bor. Jeg bor i en lille 2-værelses på 55 kvm med køkken og stue i ét, men nu er det både køkken/stue og soveværelse i ét rum. I soveværelset er der så krearum nu. I forvejen har jeg fravalgt sofaen og mit tv, og sengen er nedgraderet til enkeltseng, og den fungerer som en daybed/sofaagtig ting i dagtimerne. Jeg er oftest alene, har behov for at mit hjem er min trygge base, men når jeg har besøg af mine veninder eller mine børn, kan det sagtens lade sig gøre, det vigtigste i min situation nu, er at jeg skal gøre det så rart for mig, som muligt.
Det er det bedste jeg har gjort, for nu kan døren lukkes derind og jeg undgår at sidde i stuen og blive stresset over det rod der unægteligt er, hvor et multikreativt menneske bor.

fredag den 10. oktober 2014

Høstjakke..


Troede egentlig sagtens jeg kunne undvære en høstjakke, men jo flere der dukkede op i strikkegrupper på facebook, på Instagram og deslige blogge, måtte jeg simpelthen strikke en. Det er jo en cardigan, som er absolut yndling indenfor strik. Når jeg ind imellem overbeviser, eller prøver at overbevise mig selv om, at en god lukket trøje kunne været godt, så ender det altid med at den ligger på hylder og aldrig kommer i brug. Flere har jeg så med tiden ændret til cardigans, og det er jo i og for sig også fint at kunne gøre det, men lidt ekstra arbejde giver det jo. Nu har jeg indset, tror jeg, at det er cardigans jeg holder mig til.
Men høstjakken er forlængst strikket og her er også gang i en to'er. Den må ejes i flere farver og med en grå som nummer et, må to'eren være sort. Ikke nye farver her. Hmm, men sort og grå findes da også i flere nuancer. 


Jeg har strikket lommer og syet på, og hæklet en kant rundt i halsen, og afsluttet med en trense og en af Birthe Sahls skønne knapper, købt på Samsø da jeg var på strikkecamp.

Faktaboks
Design: Høstjakke fra Pickles.no, men dansk version findes i Maries ideer
Garn: Ca 175 g supersoft, ca 175 g coast. Begge fra Garnpusher og ca 50 g Cashmir Lux fra Berit Davidsen
Pinde: Knitpro metal p 6
Størrelse: M
Ændringer: Et par ekstra udtagninger i raglanudtagningerne og har strikket retriller forneden på ærmerne i stedet for ombuk. Strikket lommer, slog 25 m op og strikkede 25 retriller. Efterfølgende har jeg hæklet en kant rundt i halsudskæringen, den var alt for løs, og som afslutning en trense til knap.
Hot or not: Absolut hot.

onsdag den 8. oktober 2014

Re-use/fashion..

pinterest så jeg en fed idé hvor tøjmærker var genbrugt, og jeg begyndte så småt at samle mærker fra, når de alligevel blev klippet af fordi de irriterede i nakken. Men hold da op der skulle mange til, Jeg ville sy mærkerne på en taske, og i sidste uge fandt jeg endnu engang bøtten med mærkerne frem, og sørme om ikke der var nok nu. 
Størstedelen af mærkerne er fra bluser og kjoler, købt i genbrugsbutikkerne her i byen, der er jeg ofte heldig at finde de gode kvaliteter til meget få penge.



Det har været smadder sjovt, udfordrende også, for perfektionisten her. Det skulle jo ikke være for 'pænt'. Med en neontråd, synes jeg der er kommet en smule spræl i og jeg glæder mig helt vild til at bruge den. Og de få mærker som ikke blev brugt i denne omgang, er lagt tilbage i bøtten og samlingen fortsætter.

tirsdag den 7. oktober 2014

Nye netværk..

Hver anden tirsdag aften mødes jeg med en lille flok, i et rimelig nyt tiltag nye netværk, hvor fællesnævneren er at man har begrænset netværk og føler sig ensom.
Aarhus Stiftstidende har skrevet en fin artikel om tiltaget, som er værd at læse hvis man evt kender nogen som kunne ha' gavn af at komme lidt mere ud, ikke kun i Odder, men det findes i flere større byer og jeg kan kun anbefale det, glæder mig hver gang til at skulle afsted, nogle dage lettere end andre, men jeg kommer afsted. For mit eget vedkommende er det afgørende, at der ikke er for mange mennesker og for meget uro, og det kan der jo sagtens være i de større byer.
Af forskellige årsager, feks på grund af min psykiske situation, som beskrevet i forrige indlæg, har jeg kun et begrænset netværk nu, og med tendens til at isolere mig i min lejlighed, har jeg stor gavn af at komme mere ud, og aftensmaden smager altså lige en tak bedre når man ikke skal spise alene.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...