Fremtiden..

Lige nu er fremtiden usikker for mig. Jeg har været til møde med min sagsbehandler, som har været nødt til at berette for mig, at mine sygedagpenge ophører pr. 31/5 2013 Så jeg må gå den tunge gang at søge kontanthjælp. Jeg kan overhovedet ikke rumme at tænke på og undersøge hvor meget jeg kan få.

Netop denne usikkerhed og uvished er ikke lige den bedste cocktail for en depressionsramt. Samtidig er jeg startet på endnu et forløb gennem psykiatrisk, det tærer så hårdt på mig når jeg atter sidder overfor en ny behandler, som skal lytte, fortolke og forsøge hjælpe mig videre. Det er SÅ hårdt som voksent menneske at sidde og græde snot overfor vildt fremmede mennesker. For ikke at nævne i bus eller tog. Bagefter drøner jeg lige hjem til min lejlighed og føler mig som lille bitte Gitte, der skal klare sig selv! Ingen til at trøste eller sige det skal nok gå det hele. 

Ingen forstår hvordan det er,

at glæde sig til arrangementer i fremtiden, for så at måtte melde afbud eller hvis jeg deltager, være kørt helt ned i minus flere dage efter. 

Ingen forstår hvor ondt det gør at blive forladt, ladt i stikken eller ret og slet bare, lukkes ude. 

Jeg kæmper og jeg kæmper fandme videre! Jeg har 3 dejlige børn, som alle selvfølgelig er mærket af dette, men jeg tror på at vi klarer det sammen! Samtidig har jeg et par gode veninder som heldigvis tager mig som jeg er. 

Der er masser af ord som presser sig på, og også mange som jeg vil skåne jer for. 

Livet er en gave, men også en opgave!!!

Billedet er lånt på nettet. 

Jeg er ikke helt klar til den der fremtid, men mon ikke det snart lysner.

Endnu en sweater..

Engang først i april slog jeg op til en sweater i det skønne garn, som en dag blev købt hos Strikkepinden og den lille zebra, en butik i Aarhus på Jægergårdsgade. Det er det samme som kan købes hos Bindestuen i Saltum. Det er lækkert garn, som jeg før har strikket i. Men en anden gang kan det bedre betale sig, at købe det via webshoppen hos Bindestuen, for der er det meget billigere, husker ikke helt nøjagtigt prisen. Hos Bindestuen 39 kr pr 100 g og Strikkepinden 55 kr pr 100 g. Det er da en stor besparelse, og de køber det ind sammen... Hmm!

Den bliver årets hit. Jeg er vild med hullerne og den grønne farve er super skøn. Er blevet inspireret til den efter en model i bogen Naturlig strik. 

Patchworktæppe..

Endnu et patchworktæppe er undervejs, det må være det 3. håndsyede jeg er i gang med. Mon de nogensinde bliver færdige eller ender som puder alle.
Atter er det blomster af hexagons. Denne gang er det 1 inch, det troede jeg også de andre var, men nu er der indkøbt færdig udstansede hexagons og så er det bare at klø på.
Jeg har meldt mig til at bytte blomster i en swap, og når første bytte af 7 blomster er gjort, må jeg se om der er basis for flere byttere. Det håber jeg selvfølgelig, for det er forskellighederne i stofferne, der giver tæpperne det utrolig flotte spil. Men mine øjne er kræsne og dem kan jeg jo ikke bytte. Heldigvis sidder der rigtig mange kvinder og måske mænd, som ikke er så kræsne og derfor kommer der med garanti rigtig mange skønne tæpper ud af det.

Sætterkasser fra Søstrene Grene, er perfekte til opbevaring under syning af blomsterne.

 Og hvem ved, måske er der nogle som ikke bryder sig om mine blomster som jeg bytter med.

Med en dreje skæreplade er det så dejlig nemt at skære hexagons, og så er de lige store. I stedet for at klippe med en saks. Heldige mig, har fået skærepladen i førfødselsdagsgave af min veninde Heidi.

Sweateren er klar..

Den grå sweater med firkanterne nåede aldrig at ende som UFO. Hvad sker der lige? Startede mandag og fredag eftermiddag var den færdigstrikket, men de 81 ender der skulle hæftes, var ved at tage pippet fra mig. Hold nu fast det er mange, måske jeg skal lære at strikkehæfte.

Jeg er egentlig ret vild med den som den er, men jeg er kjolekone og der er det nu noget kønnere med en cardigan til. Måske jeg bare skal sætte saksen i den? Eller lade den være og så strikke endnu én, der er masser af rester og det grå er 6 ngl Lett-lopi, så ingen herregård er spildt her.

Op ad bakken..

For pokker som jeg har lyst at råbe r.. og flytte på en øde ø.
Jeg magter simpelthen snart ikke flere nederlag. Endelig er der bedring og straks skal jeg 'pilles' ned igen.
Jeg har været nødt til at træffe nogle svære valg, om at vælge fra og tror på sigt det er den bedste løsning for alle parter. Men når jeg selv bliver valgt fra, uden grund, så gør det SÅ ondt i mit sind og jeg spørger mig selv igen og igen, hva er det jeg gør galt? Jeg har ikke mulighed for at forsvare mig, når jeg ikke får noget at vide, men selv skal finde ud af det! Det gør så pokkers ondt.... Og jeg sidder tilbage med tårerne sprøjtene og tænker, havde det dog bare været et brækket ben eller andet, som kan ses, men ikke en psykisk lidelse.

Sweaterstrik...

Hvor underligt det end lyder, så strikkede jeg ikke én eneste maske i hele sidste uge. Der var ikke ro i mit hovede til det.
Men i går morges slog jeg op til en sweater, som måske ender som en cardigan. Ingen kan vide sig sikker. Jeg skulle mødes med strikkeveninder i Skanderborg og var jo nødt til at ha et eller andet med og strikke på. Og når man ikke har strikket i over en uge, så må man gerne starte på noget nyt.
Jeg har ladet mig inspirere af en sweater fra færøske Noða, men i stedet for kun at strikke firkanterne med én farve, dykker jeg i posen med alle de forskellige farver og tror på det bliver et hit.
Hvad synes du?

Det der liv..

Nu igen, tænker nogen! Så lad være at læse videre.
Alt imens jeg får det bedre og bedre mht depression/angst, så er der andre ting i livet der gør ondt! Nogen ved hvad, andre ikke, men på visse punkter er der nu handlet og sat punktum. Det har igennem længere tid drænet mig fuldstændig for energi, men... Nu kan det kun gå den rigtige vej og selvom det, netop i dag, ikke er helt tydeligt for mig, så er der lys forude, men stadig lang vej. Mange ting der skal rettes op på osv.
Efterhånden kender jeg mønstret, så dagen i dag bruges til at tude, bande og svovle og gøre op med de tanker der driller mig! Måske sætter jeg mig ved symaskinen, måske ikke. Højst sandsynlig ikke, for der er i sandhed tankemylder i mit lille hoved.
Måske nogen har læst med hele vejen, og jer sender jeg lige en tanke og et kram.