fredag den 10. oktober 2014

Høstjakke..


Troede egentlig sagtens jeg kunne undvære en høstjakke, men jo flere der dukkede op i strikkegrupper på facebook, på Instagram og deslige blogge, måtte jeg simpelthen strikke en. Det er jo en cardigan, som er absolut yndling indenfor strik. Når jeg ind imellem overbeviser, eller prøver at overbevise mig selv om, at en god lukket trøje kunne været godt, så ender det altid med at den ligger på hylder og aldrig kommer i brug. Flere har jeg så med tiden ændret til cardigans, og det er jo i og for sig også fint at kunne gøre det, men lidt ekstra arbejde giver det jo. Nu har jeg indset, tror jeg, at det er cardigans jeg holder mig til.
Men høstjakken er forlængst strikket og her er også gang i en to'er. Den må ejes i flere farver og med en grå som nummer et, må to'eren være sort. Ikke nye farver her. Hmm, men sort og grå findes da også i flere nuancer. 


Jeg har strikket lommer og syet på, og hæklet en kant rundt i halsen, og afsluttet med en trense og en af Birthe Sahls skønne knapper, købt på Samsø da jeg var på strikkecamp.

Faktaboks
Design: Høstjakke fra Pickles.no, men dansk version findes i Maries ideer
Garn: Ca 175 g supersoft, ca 175 g coast. Begge fra Garnpusher og ca 50 g Cashmir Lux fra Berit Davidsen
Pinde: Knitpro metal p 6
Størrelse: M
Ændringer: Et par ekstra udtagninger i raglanudtagningerne og har strikket retriller forneden på ærmerne i stedet for ombuk. Strikket lommer, slog 25 m op og strikkede 25 retriller. Efterfølgende har jeg hæklet en kant rundt i halsudskæringen, den var alt for løs, og som afslutning en trense til knap.
Hot or not: Absolut hot.

10 kommentarer:

  1. Hvor er den skøn, Gitte! Jeg må vist hellere få lavet en til mig selv....
    Har du strikket med tre tråde i hele trøjen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Turi. Jeg er simpelthen også så glad for den!
      Du må i gang :) Ja, alle tre tråde gennem hele trøjen. Medløbertråden er ganske tynd, løber 1000m/50g

      Kh

      Slet
  2. Svar
    1. Mange tak Lisbeth. Det er en god model!

      Kh

      Slet
  3. Skøn cardigan og absolut max skøn knap.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Jeg er helt vild med Birte Sahl knapperne, som en slikbutik når man står overfor alle de fine knapper :)

      Slet
  4. ... ville sådan ønske vi boede tættere på hinanden <3 søde gitte !!!
    har sukket i såå lang tid over at lave en høstjakke, trods din hjælp kommer jeg aldrig længere end 4 - 5 rækker. de der raglan udtagninger tager pippet fra mig !!! .... gør et eller andet forkert ...
    tænker så tit og ofte på dig.
    du er bare en over - ørn til krea ting !!! ... misundelse er en meget, meget grim ting ...
    sender de kærligste tanker til dig og et kæmpe knus nicole

    SvarSlet
    Svar
    1. Sødeste Nicole, det er også en lidt træls måde at strikke raglan, jeg har også problemer og skal være meget koncentreret, og alligevel har jeg også lavet fejl, og må strikke baglæns! Har du ingen tæt på der kan sidde ved dig når du strikker?
      Tak for de søde ord <3
      Kram og kærlige tanker til dig også. Du ved du kan altid ringe eller skrive :-*

      Slet
  5. Hej Gitte,
    Har du strikket efter størrelse Medium? Hvilke centimetermål har du fået? Jeg overvejer stærkt samme garnalternativ :-)

    SvarSlet
  6. Heeelt enig - Høstjakken rules! og jeg der ellers A L D R I G strikker frem og tilbage fordi jeg altid strander på vrangpindene - men denne her var et stille ønske fra en af mine døtre - hun ville kæmpe med selv at få strikket - men da så hun var gravid med 3. barn tænkte jeg at jeg da kunne glæde hende med at lave den i barselsgave ...og ohhh hvor blev jeg bare vildt glad for at strikke den! det var som om de der forstykker med rillestrik opvejede vrangpindene...Jeg har strikket i to tråde - en Hjertealpaca og i Hjertegarns Fine Highlandsuld. Den er så lækker...at der kom tre andre døtre forbi og sukkede og indgav ønsker - og jeg tror også det ender med en til mig selv. Tror jeg vil gentage dine lommer - for dne slags mangler jeg altid! <3

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...