Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

lørdag den 5. januar 2013

Hvidløgssuppe..

I forbindelse med en forkølelse, efterlyste jeg en opskrift blandt mine venner på facebook, på hvidløgssuppe og straks var Dana på banen.
Jeg har efterfølgende lavet den næsten en gang om ugen, for det smager SÅ godt.
Opskriften lyder: 1 løg, 1 helt hvidløg, 2 kartofler og 1/2 liter hønsefond.
Løg og hvidløg svitses let, kartofler og fond tilsættes og koger til kartoflerne er møre. Blendes og suppen er klar.
I dag har jeg bacontern i, persille og ristet brød.

lørdag den 1. december 2012

Hvidløgssuppe..

Der koges hvidløgssuppe hos mig i dag, for nu skal den forkølelse sendes afsted, den skal ikke ha lov at rasere mere i min krop.
Et helt hvidløg, 2 kartofler og et løg. Løg og hvidløg svitses først og siden tilsættes kartoflerne og koger i 20 min i hønsefond.
Dejligt med hjælp fra en facebookven. Tak Dana.

søndag den 25. november 2012

Havregrynskugler..

Billedet taler næsten for sig selv. Her er trillet havregrynskugler i massevis, og de smager som altid rigtig dejligt! Intet fedtfattigt her, fyldt med smør og sukker, sådan skal havregrynskugler være.

torsdag den 19. januar 2012

Marinerede rødløg..

For en måneds tid siden, var jeg en tur i Holstebro. I den forbindelse satte jeg Anita stævne på hendes stamcafé. For det første var det rigtig skønt at se hende igen, og for det andet havde hun snakket om nogle vaniliemarinerede rødløg, som smagte SÅ fantastisk. Og hun havde sandelig ret. Som de smagte godt i den lækre salat jeg fik serveret. Men også på en rullepølsemad skulle det smage godt.
Nu har jeg så forsøgt at gøre dem kunsten efter. Ikke at jeg tror de smager fuldstændig som dem på Café Aas, men disse smager skønt. Uhmm. Opskriften får i da gerne.


Vaniliemarinerede rødløg

2 rødløg
5 spsk sukker
¾ dl æblecidereddike
2 tsk vaniliepulver fra Urtekram. (Vaniliepulver er uden sukker)

Skær løgene i strimler. Kom alle ingredienser i en lille gryde, og lad det småkoge i ca 15 min, til løgene er klare.
Smag til evt med lidt mere sukker eller eddike.


mandag den 28. februar 2011

Madforgiftning..

Aldrig mere omelet med som madpakke. Ihvertfald ikke uden kølemulighed. Jeg nuppede den varm fra panden og direkte i tasken, og så gik der jo en 3 timers tid inden jeg spiste den! 
For pokker min mave gør knuder!
En samtale med lægen bekræftede mig i min fornemmelse om, at det kunne være madforgiftning. Ingen tvivl sagde hun!

onsdag den 14. oktober 2009

Kyllingelasagne

Mandag aften lavede jeg kyllingelasagne. Og sikke som det smagte godt, så jeg har valgt at dele denne opskrift med jer. Jeg har bundopskriften fra Superbest, men har lavet ændringer undervejs..
Orientalsk kyllingelasagne:

1 finthakket løg
4 fed presset hvidløg
2-3 cm fintrevet frisk ingefær
450 g hakket kyllingekød
1 dåse kokosmælk
½ squash, skåret i tern
1 rød peberfrugt, skåret i tern
6-8 finthakkede soltørrede tomater i olie
1-2 revne gulerødder
1 pose reven ost efter eget valg
½ liter vand med bouillon
Kyllingekrydderi efter smag
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Svits løg, hvidløg og ingefær i olie. Tilsæt kødet og svits det med i nogle minutter.
Tilsæt krydderier, kokosmælk og bouillonvand.
Tilsæt squash, peberfrugt, tomater og gulerødder, og kog godt igennem nogle minutter. Smag til med salt og peber.
Læg kødsauce og pastaplader lagvis i et egnet ovnfast fad. Start og slut med kødsaucen og drys til sidst med et godt lag reven ost.Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...