onsdag den 31. oktober 2012

Endnu et armbånd..

Dragenkunst var en af de første stande vi besøgte på messen. Og straks så jeg et armbånd, som jeg bare måtte eje til den, allerede store samling der hjemme. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker accessories.

Jeg elsker det allerede, det gjorde jeg endda inden jeg startede på at strikke det, så det skal jeg nok få glæde af.

tirsdag den 30. oktober 2012

Restenederdel..

I sommer engang, så jeg en nederdel på Pinterest. Endelig har jeg fået syet mig en lignende, og hermed også sagt, at det ikke er den sidste. Det har været en fest i sig selv, at finde stoffer til firkanterne, som er klippet 25 x 25 cm. De fleste stoffer er rester fra andet jeg har syet til mig selv. Cowboyfirkanterne er fra en kjole, købt i genbrug og aldrig brugt. Det er den nu. Da det er meget forskellige kvaliteter, har jeg på de tyndeste, strøget strygelærred.

Her er forsiden af nederdelen. Jeg havde noget refleksbånd til at ligge på bordet og syede det på som en detalje. Og lynlåsen er syet på udvendig, en detalje jeg har set hos Citystoffer i Århus.

Og bagsiden. Forneden på nederdelen har jeg syet et 'klunkebånd' fra Stof & Stil.

Hvad synes du om nederdelen? Måske det bare er mig som synes det er en fed nederdel og en god måde at få brugt lidt rester.

Endnu en boks..

På lørdagens messe forelskede jeg mig straks i en fat quater hos Gittea patchworks stand. Jeg forhandlede frem og tilbage med mig selv om jeg nu ikke kunne leve uden lige netop det stof, og svaret var nej. Intet af alt det stof der efterhånden hober sig op her i min lille lejlighed, ville kunne overgå dette smukke stof. 

 Nogen kan måske godt forstå min forelskelse og andre ikke. Jeg er total vild med det og har nu en, endnu én, boks til samlingen.

Yndlingsfarver over hele linien, men så absolut ikke det smukkeste jeg har syet. Min symaskine driller, det har den forøvrigt gjort lige fra første dag, og nu må den så en tur med postvæsenet til Hjørring. Lærer jeg for pokker aldrig at købe tættere på. Og forøvrigt også min anden maskine derfra som jeg ikke er tilfreds med... Arghh!
Hvem pokker kan undvære sin symaskine i adskillige dage.. 

mandag den 29. oktober 2012

Herlig kreativ lørdag..

Lørdag var det tid til kreativ messe i Fredericia, sammen med Birgit, Henriette og Helle, ligesom sidste år.
Vi havde en super dejlig dag. I år havde jeg været så heldig at vinde en billet hos Arnica.dk og var selvfølgelig en tur omkring deres stand og gramse på moskusulden, som er SÅ blødt og lækkert. Og i de skønneste farver.

Lækkert mad, som blev indtaget stående ved Henriettes nye skønne bil. Det var noget, faktisk meget koldere i år, end sidste år, men solen var fremme ind imellem og det er altså bare hyggeligt!

Ved siden af mig, som tager billedet, står Julie, som vi mødtes med dernede. Det er så hyggeligt at rende ind i andre bloggere og lige få sat ansigt på, men det var ikke så mange bloggere vi mødte denne gang, måske fordi vi ikke havde de genkendelige bloggerskilte på i år!
Men jeg kender en del af de søde og skønne mennesker på de forskellige stande og fik SÅ mange krammere. Tak til alle jer! Ingen nævnt, ingen glemt..
Mine indkøb var ikke så mange, men det viser jeg efterhånden som der bliver fremstillet af materialerne. Der er både noget der skal strikkes og noget skal syes. 

torsdag den 25. oktober 2012

Lunt accessories..

Ind imellem skal der lidt nyt til. Og her er det så de lune accessories der er kommet nyt til i dag.
Med årstiden vi går i møde, skal der noget til at lune håndleddene. Idag har jeg haft gang i både strikkepinde og hæklenål,  i størrelse 2½. Efterfølgende har jeg filtet det i hånden, altså med godt varmt vand og håndsæbe. Min tålmodighed er næsten ikke til det, men lige hvor jeg er ved at opgive, så begynder det at tage form. Det er spændende og jeg kan sagtens lokkes til at lave lidt mere af den slags.

 Det færdige resultat. Her er endda også et par fingerringe.

 Og her ser I tingene før det er filtet. Det er altså utroligt hvad lidt varmt vand og sæbe kan gøre.

Nu er jeg bare klar til kulden, altid et eller andet lunt om håndleddene og farverne her pynter SÅ fint til alt det sorte og grå tøj...

onsdag den 24. oktober 2012

Emils penalhus..

Min yngste søn har altid været rigtig god til at tegne. Han kan sidde i timevis og tegne de flotteste tegninger.
Vi har fundet rigtig gode tusser til ham hos Hobbyboden. Måske nogen husker indlægget her hvor vi havde været på osetur i butikken.
Tusserne er af mærket Promaker fra Letraset og med 148 forskellige farver at vælge imellem, så var jeg nødt til at sy en boks/penalhus til Emil. Godt nok har han kun 12 forskellige farver endnu, men hans bestikkurv fra bedstefar og bedstemors aflagte opvaskemaskine, kan ikke rumme flere tusser eller lignende.
Emil kom selv med en tur i stofbutikken, igen Frk. Flink her i byen. Når man er 11 år, så er det ikke hvad som helst der kan bruges, og det eneste der kunne komme på tale, var en bomuldsjersey med stræk til 179 kr pr meter. Heldigvis skulle vi da kun bruge 25 cm, så jeg gav mig! Jeg strøg vliseline bagpå så det ikke er elastisk og syede ellers boksen som vanligt.

Og se lige det fine resultat. Han blev SÅ glad for den, at jeg aldrig glemmer hans blik og smil da jeg bekendtgjorde at den nu var færdig!

tirsdag den 23. oktober 2012

Hurtigt projekt..

I dag har jeg haft behov for et hurtigt projekt. 

Opskriften findes her på Ravelry . Strikket på P 10 i Merino ONE fra Hjertegarn. Den vejer 105 gram.
Den har en perfekt størrelse, så der er helt klart basis for endnu en.

mandag den 22. oktober 2012

Ny kjole...

Minus ti kilo og en datter som fejres i aften, det må udløse ny kjole, vel at mærke af den hjemmesyede af slagsen.
Modellen jeg har syet kjolen efter er model 2035 fra Onion. Helt ny model for mig, for jeg har i flere år lignet en gravid, når jeg kom i sådan en model, men NU tager jeg revanche, og skal ha syet denne model i alle mulige farver og mønstre. Stoffet er købt her i byen hos Frk. Flink.
Der er syet et kantbånd på ved overskæringen, eneste pynt til nu, men jeg kan mærke at jeg ikke er færdig med at style den. Men den kommer på i aften når jeg skal fejre min elskede datters 23 års fødselsdag.

lørdag den 20. oktober 2012

Craft it forward..


Jeg var hurtig på tasterne da Gitte Blinkilde fra En kreativ verden efterlyste deltagere til craft it forward, og efter et par dage var der allerede post fra hende. Og se hvad jeg modtog, den flotteste julesok. 

 Den er kæmpe stor kan i nok fornemme. Sikke store pakker der kan puttes der i.

Hvis ikke den fyldes med pakker, er jeg helt sikker på den bliver det fineste julepynt i sig selv.

Det fine broderi og hele sokken er bare syet så flot! Tusinde tak Gitte. Nu skal jeg ha lagt hovedet i blød for at finde en pakke til dig...

Og her stopper legen jo ikke. De første 2 som skriver en kommentar til dette indlæg, sender jeg en pakke til og de skal sende til mig og derefter lave et indlæg på egen blog osv osv. Så alle sender 3 pakker, men får jo også 3 pakker tilbage.
Nu håber jeg der sidder 2 som har lyst at lege med.

mandag den 15. oktober 2012

Opin troyggja vid holbinding..

Den opmærksomme læser her kan da godt se det ikke er en UFO, og ganske rigtigt! Denne er en WIP, work in progres :-) Jeg lod mig friste og Tova har super god service og er hurtige til at sende.

Opskriften er på færøesk, men så er det jo godt én har boet der oppe i 3 år, så det er ikke noget problem.
Jeg er allerede ved at overveje hvad det næste er jeg skal ha sendt bud efter. Måske garn til denne? Det tror jeg og mon ikke den kunne være fin i RØD, siger jeg som aldrig har gået i rødt før, men jeg skal da ha en trøje der passer til mine nye røde støvler.. Man har jo et standpunkt til man tager et nyt :-)

Top med løbemasker..

Jeg topelsker den allerede, denne top med løbemasker. 250 gram skøn Bomull-Lin købt hos Vibsereden her i byen.
Jeg slog 84 masker op på P 5½, 92 pinde glatstrik og lad hver 4. maske løbe. Jeg har en smule forskel på for og bagstykke men det er ikke nødvendigt.

Jeg er vild med den tyngde Bomull-Linen er i besiddelse af. Det ses ikke rigtigt på billedet, men den drypper i siderne når jeg har den på. Jeg overvejer at strikke et lille ærme, men det kommer an på om jeg har mere sort tilbage, når jeg er færdig med min Godmorgen genser, som jeg også strikker i det skønne Bomull-Lin.
Så endnu en UFO slettes fra listen :-)

lørdag den 13. oktober 2012

PC sleeves..

Måske nogen husker det første forsøg på en sleeve til min bærbare PC.

Her ses de side om side og det ses tydeligt at det nye er lidt større. 

Forsiden på den nye sleeve.

Bagsiden.

Det første forsøg passer lige netop til min kasse med broderigarner. Så det er bestemt ikke spildt arbejde.

fredag den 12. oktober 2012

Toilettaske..

Den nye toilettaske er syet efter samme tutorial som til de andre bokse jeg har lavet, men målene denne gang er 60x25 cm. Det passer til almindelig shampooflasker, men hårlakken må stadig ligge i tasken ved siden af.





.Den blev indviet på en allerskønneste tur til Fyn

mandag den 1. oktober 2012

Strand/slasketasken er klar..

Jeg må indrømme, at jeg ikke nåede mit mål til søndag kl 12. Selvfølgelig gjorde jeg ikke det, tænker jeg selv, for hold nu fast jeg har brugt meget tid på nettet, på at planlægge/finde/lede efter nye projekter. I stedet for at klø på med det jeg har gang i. Men jeg er IKKE startet på nyt, har stadig kun gang i det på billedet, og det er jeg sgu stolt over. Der er da købt nyt garn, men ikke startet nyt!

Det er en slasketaske, for den falder sammen når jeg stiller den fra mig, men det gør den også nemmere at have på cyklen, kan nemt rulles sammen og kommes i cykelkurven.

 Foret er tekstil voksdug, så tasken kan let tørres over eller vaskes i maskinen.

Strand/slasketasken blev det 3. projekt som blev færdig.

Jeg klør stadig på med de næste, og måske kommer der allerede nyt på bloggen i morgen.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...