tirsdag den 24. januar 2017

Frustration..

Ih altså.. Jeg er bare så frustreret over, at jeg ikke kan kommentere - hverken her på min egen blog, men heller ikke på andres! Er der nogen af mine læsere som evt har haft samme problem, og fået det løst, så vil jeg rigtig gerne bede om hjælp.
Send gerne en mail, mailadressen står i venstre side af bloggen.

lørdag den 21. januar 2017

Ny kjole..

Det står lidt sløjt til med at sy til mig selv, men denne kjole blev klippet et par dage før nytårsaften, blev dog ikke syet færdig til nytårsaften, hvor jeg iøvrigt for første gang i mange år, var til hyggelig samvær med en flok rigtig skønne mennesker.
Nu er den syet færdig og må indgå i det første hjemmesy i 2017.


Til mine kjoler bruger jeg som udgangspunkt et mønster fra Onion. Ønsker jeg mere vidde i den nederste del af kjolen, bruger jeg en mønsterdel med mere vidde i, lavet efter en rigtig god vejledning som May har lavet.
Mine kjoler har ofte en eller anden detalje, som her ved halsudskæringen, og opslag nederst på ærmerne, som ofte er trekvartærmer.

tirsdag den 17. januar 2017

Sløvt bloggeri...

Jamen dog en sløv blogger der sidder her bag skærmen!
Her sidst på året 2016 vil jeg bare berette om, at jeg endelig er på rette spor, som i at jeg er tættere på at acceptere min titel som førtidspensionist og formå at få en mere positiv tilgang til det at leve med de psykiske udfordringer som jeg skal lære at leve med.
I marts blev jeg visiteret til bostøtte - den allerbedste af slagsen, for mig ihvertfald. Hun er desværre sygemeldt for tiden, men der er heldigvis andre muligheder for 'sådan en som mig'.
I løbet af 2016 er jeg beriget med en masse skønne mennesker, Det skyldes tildels at jeg samtidig med visiteringen til bostøtte, blev tilknyttet et aktivitetscenter. I løbet af foråret blev der opstartet et netværksskabende sted i lokaler her i byen. I den forbindelse gik jeg fra at være meget inaktiv, til pludselig at komme ud hver dag. Det i sig selv har til tider været en kamp, men en super kreativ som jeg, fik min symaskine med på stedet, og det har selvfølgelig også hjulpet en del, for hvem kan undvære en af de vigtigste ting i sit liv. Det at være, så at sige, multikreativ har gennem adskillige år været en form for terapi.
Desværre har det også været nødvendigt at vælge venskaber fra, enten fuldstændigt eller på pause, men sådan er livet vel i al almindelighed?

Det var egentlig bare det jeg ville berette om i denne omgang, men håber og ønsker at få gang i bloggen igen. Jeg har besluttet at der fromover skal være mindre 'hyl', men satse mere på det kreative!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...