August opdatering...

Der var et kæmpe ønske om, at august skulle blive bedre end juli!
Det blev det så desværre ikke.
Allerede 4.august mistede jeg en god ven, han fik hjertestop og blev først fundet da det var for sent. 48 år. Han havde været èn af mine få støttepæle, vi kom begge i en  netværksgruppe hver 14. dag, hvor der er fællesspisning. Yderligere kom vi begge i en café hver torsdag, et tiltag for de borgere som er tilknyttet mentorordningen. Ind imellem oplever jeg utryghed o lign og her var det egentlig nok, at han bare var der. Det har været ret svært, især de første gange, for der er tomt uden ham. Livet går videre!
Min ældste søn har været ramt af flere scleroseattak hen over sommeren, egentlig ikke uventet for han har ikke været medicinere siden juni. Han kunne ikke tåle det medicin han startede ud med, og pga medicin rester i kroppen, kunne han først starte nyt medicin i uge 35. Det gik heldigvis godt, så nu håber vi bare medicinen virker og der kommer lidt ro på.
Få dage før partshøring, papirerne til et møde på kommunen, skulle læses igennem og underskrives, blev min mentor, som jeg har haft i 2 år, sygemeldt på ubestemt tid, uden udsigt til en afløser! Det var dråben. Men også her går livet videre. På nuværende tid er det ved at blive undersøgt, om jeg kan hjælpes på anden vis. Jeg havde håbet på at min sag kom på mødet 1.sept, men det gjorde den ikke, nu er der så håb om 6.okt.
I slutningen af august har jeg fødselsdag og i år blev en rigtig dejlig dag. Frokost på en dejlig gårdrestaurant, sammen med min datter og min veninde.
Dagen gjorde også ondt, det skal ikke være nemt for mig. Gennem de sidste år har jeg brugt al min energi på at komme på fode, finde min hylde og ikke mindst udredning af det som gør livet ekstra svært for mig. Jeg forsøger at passe på mig selv, komme videre med de få ressourcer jeg har. Og det bliver jeg så straffet for nu! Jeg er ked, skuffet og gal i skralden på én og samme tid.