torsdag den 31. marts 2011

Oprydningssalg igenigen..

250 kr eksl porto
Dejlig cardigan strikket i Geilsk tyk uld, som desværre også er for stor. Brystmål ca 115 cm hvis den skal kunne lukkes. 75 cm lang.

fredag den 25. marts 2011

Tasker til salg..

Endnu et par oprydningssalg



Messingbogstaverne kan udskiftes, jeg har lidt af hvert.
Taskerne koster 250 kr stykket. 175 kr

onsdag den 23. marts 2011

Oprydningssalg igen..

Jeg er igen i gang med den store oprydning i skabe og skuffer. Og faldt lige over denne 'frakke'. Den er blevet lidt for stor til mig og tænker om der er en derude som måske kunne tænke sig, at købe den. Jeg forestiller mig 250 kr og så betaler køberen porto. Det er en skøn overgangsfrakke, og passer til str xl. Farven er lidt svær at gengive, men det nederste foto passer bedst.


tirsdag den 15. marts 2011

Sådan en af de dage..

ØV.... Jeg har bare en af de dage som slet ikke burde være en del af mit liv længere.. Jeg har sidste dag i Netgarn på fredag, og raskmelder mig på mandag. Måske det er fordi jeg er usikker på hvad fremtiden bringer. Jeg er ellers helt klar, synes jeg. Arghh, jeg sætter mig godt til rette i sofaen og kigger ud på den sol, der ihvertfald skinner udenfor mine vinduer.

mandag den 14. marts 2011

Som om..

Katja sidder mellem mine forældre, overfor sidder Ronnie, min ældste søn. Min søster og svoger.
Vi var til 'på gensynskaffe'.

I tirsdags sendte jeg ældstebarnet, hende den eventyrrejselystne 21 årige, som sidste år var i Afrika i en måned, til Australien. Rejsen denne gang skal vare godt 3, læs tre måneder. Hun rejser sammen med en veninde og den første måned er de i Australien, derefter går turen videre til Thailand og slutter i Cambodia. Jeg kan ikke beskrive hvordan jeg har det. På én måde glædes jeg virkelig over at mit pigebarn har lysten til eventyr. Og på én måde skræmmes jeg. Jeg ved hun er en pivskid. Da hun var mindre blev hun inde, hvis vi tillod, for hun var skrækslagen over om der kom en hveps eller bi og stak hende. Hun er bange for ænder, ja, de søde ænder vi fordrer i diverse anlæg. Men trods dét vælger hun at rejse ud i den vide verden, hvor ænder og hvepse da er det mindst farlige. Okay, jeg er en pivskid, så hun har det ikke fra nogen fremmed. Men forskellen på os, er at jeg absolut undgår det der er farligt og grænseoverskridende, men det gør hun ikke. Jeg synes det er godt gjort.

MEN......

Jeg chattede med hende på facebook i går, og hun fortalte sin skræmte mor, at hun er nervøs for de næste par dage, fordi hun er ved at tage dykkercertifikat, og derefter er de klar til at stige på en båd og tage på havet og dykke, endda også nattedyk. Som om det ikke bare bekymrede mig, så skrev hun så, at der faktisk dør flere i Thailand af at få en kokosnød i hovedet, end der gør ved dykning i havet hvor der også er hajer! And so what.. Hun skal jo til Thailand efter Australien..

Imens hun dykker derude blandt hajer og det næste er riverrafting og skydive, så æder jeg kameler.

fredag den 11. marts 2011

Den sidste, måske..

Så er det vist den sidste cape/poncho for denne gang. Måske, for egentlig har jeg forelsket mig i en hæklet, som jeg måske er nødt til at lave. Man har vel et standpunkt til man tager et nyt.


Denne er strikket i én tråd gotlandsk pelsuld og én tråd supersoft, begge garner er købt hos Garn10, hos den søde Helle. Opskriften er fra Lene Trojel Berthelsen.

torsdag den 3. marts 2011

Et mål skal nåes..


Lykkens pamjulefis følte jeg mig som, da jeg en dag faldt over denne skønne skindfrakke. I en genbrugsbutik, men jeg kan se den aldrig har været brugt, og så til den nette sum af 60 kr. Hvor heldig kan man være. Den strammer en del over skuldrene, hvis jeg skal ha tøj på under, og dét er vel egentlig meningen med en frakke. Hmm, så her er det at der skal sættes et mål, og det er igen igen, at få tabt lidt af de overflødige kilo, som har sat sig på min krop! NU skal det være, og det var jo helst i går jeg skulle begynde at bruge den skønne frakke, for se lige som mit tørklæde strikket i garn fra Feza, købt engang i http://www.stofogstuff.dk/shop/frontpage.html Aldrig har jeg da før givet 250 kr for et nøgle garn. Hmm, men det er altså blevet rigtig flot, og hvem har ikke en masse rester som kan bindes sammen, og så strikke derudad på p 12. Jeg vil i gemmerne!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...