Billedet har intet med indlægget at gøre. Det er bare mine nye sko.
For 3 måneder siden startede jeg på udredning for personlighedsforstyrrelse, og hold nu fast det har været en drønhård proces at komme igennem, samtalerne hos psykologen har været opslidende, men heldigvis har det været muligt for mig, at have min mentor med.
Endelig er jeg kommet så langt nu, at det næste møde vil omhandle fremtidige behandlingsmuligheder, det er på torsdag d. 2/10, så ventetiden er ikke så lang længere, men det er så svært at forholde sig til, at andre mennesker skal bedømme og drøfte min situation og fremtid, jeg er 46 år og må da kunne klare mig selv! Det er lidt ambivalent for jeg gruer for det og samtidig ser jeg frem til det, endelig bliver der taget hånd om det, som i årevis har sat sig så tydelige spor i min personlighed.Hvorfor gruer jeg så samtidig? Jo, for hvordan i alverden får jeg et acceptabelt liv, med evasive, tvangprægede, depressive, paranoide og emotionelt ustabile træk? Periodisk depression af moderat grad, en meget skrøbelig personlighedsstruktur og høj sensitiv. Mon det kan forkortes lidt, for det er noget af en titel at rende rundt med.
Nu må det så bare gerne blive torsdag i en fart! Indtil da vil jeg forsøge at fordrive ventetiden, skal på hyggetur med en god veninde (garnrov), caféaften i nye netværk og en aftale er der også med min mentor, og ind imellem er jeg også en smule kreativ, så tiden går garanteret hurtigt.
Tak til jer der har læst mit indlæg, det har været hårdt, men samtidig kan jeg også mærke at det letter, hvert ord er skrevet om, indlægget har været dobbelt så langt, masser af dumme ord har været skrevet osv osv.
