I mit lille garnlager er der en del rester, og for at komme lidt af dem til livs, fattede jeg hæklenålen og bogen Strikket & Hæklet Homemade, dåseskjul hedder opskriften jeg har hæklet efter.
Den opmærksomme læser kan sikkert godt se, at i mit tilfælde er det glasskjulere, havde ikke lige nogle konservesdåser, men synes nu også de er lige så søde på glassene.
Den mintgrønne med lilla kant passer perfekt til min lille opstilling her, på den fine æske fra Netto.
Der går ikke meget garn til sådan en skjuler, så der er stadig masser at tage af. Hvis nogen derude har ideer til restestrik/hækling, så skriv endelig.