Viser opslag med etiketten regnbue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten regnbue. Vis alle opslag

lørdag den 10. maj 2014

Regnbueleg lilla..

Jeg var da lige ved at glemme rosinen i pølseenden, den lilla.


Igen er her en masse forskellige nuancer. Skulle man nu sidde og fundere over dét i nedeste venstre hjørne, så er det altså bare en karklud, skulle langt i gemmerne, eller egentlig ikke, for karkludene er altså ikke gemt væk. Uret er købt på Elba, den lille ø i det Toscanske øhav, ikke at det er specielt italiensk eller noget, det var bare smart.

Tak til Liv for at oprette denne blogleg, det har absolut være spændende at være med. Jeg har endda fået flere henvendelser fra folk, som pludselig ser deres ting i hjemmet, med helt andre øjne, og det gør jeg bestemt også selv.

lørdag den 3. maj 2014

Regnbueleg blå..

Nu er vi allerede i uge 18, som i bloglegen er blå. Det endte selvfølgelig op med, at jeg har en del blåt, men i ualmindelig mange nuancer.


Her er kun en lille del af det, men skåle o.lign fylder for meget. Én ting, det lille prismærke, og egentlig også de 3 knapper og trådrullen, er fra min bedstemors cigaræske, som jeg har nævnt tidligere. Men prismærket får helt specielle følelser frem. Det er min bedstemors skrift, er fra hendes stofbutik, hvor jeg har brugt så mange timer af mit liv. Desværre blev hun taget fra mig i en alt for tidlig alder, 63 år nåede hun at blive og jeg 19 år. Med ét blev min tryghed taget fra mig. Det er en helt anden historie, og nu skal jeg koncentrere mig om, at finde lilla effekter til næste og sidste uge i regnbuelegen. 

fredag den 18. april 2014

Regnbueleg gul..

Denne uge er regnbuens farve gul, igen har jeg været på opdagelse, og da også fundet lidt frem.


Påskekyllingen er et af børnenes værker, elsker den. En souvenir, fået af Emil sidste sommer, da børnene havde været med deres far på Mallorca. Den har en makker, som er at finde i næste uges regnbue farveleg. Og ellers er det skønne gule glimt fra min hverdag.

fredag den 11. april 2014

Regnbueleg orange..

Uge 15 er orange i bloglegen regnbuens farver.
Igen har det været som en skattejagt, at finde orange emner, men det lykkedes meget godt.

Det ternede stof lå øverst i bunken af snarligt brug, så måske skulle jeg klippe lidt i det i dag. Der er også et orange armbånd fra et motorcykelløb i Holland, er gemt fordi, det både var første gang og absolut også sidste gang, jeg har været til motorcykelløb. Det er jo ikke til at strikke, når man samtidig skal være angst for om de styrter. Men en stor oplevelse var det da. 

torsdag den 3. april 2014

Regnbueleg, rød..

Liv har startet en blogleg om regnbuens farver. Jeg har meldt mig og synes det var rigtig sjovt at finde emner. Denne uge er RØD og som udgangspunkt syntes jeg ikke jeg havde så meget i rødt, men jeg blev da klogere.

En rundtur i køkkenet gav ikke det vilde, men der er røde emner. Og en lille outsider, er det røde hjerte hvor der står mor. Det røde symbolisere bla. kærlighed for mig, og netop det at være mor, til lige præcis de 3 skønneste børn i verden betyder alt for mig.

 Her er det en rundtur i kreaværelset og det gav da en del. Her gåes 'all in' og selv den ene ludobrik, den røde clips og knapper fra min elskede bedstemors cigarkasse, er med.

Klik på regnbuen i sidebaren, så kommer du direkte til det indlæg som Liv har skrevet om bloglegen. Her ses også navne på de andre bloggere som deltager.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...