fredag den 30. september 2011

Finito..

Med kun 20 cm garn tilbage, blev Cedar Leaf Shawlette færdigt!


Det er super lækkert. 267 g lækkert garn på p5 og nu kan jeg svøbe mig i denne skønhed, når det bliver køligere igen. 

onsdag den 28. september 2011

Så langt så godt..



Pyh, gad vist om der er garn nok? Om garnet rækker er absolut det mindste problem. Om jeg rækker er så det største.
Jeg holder vejret, og når det bliver kritisk, trækker jeg vejret dybt i maven. Der er ved sødgrød brug for det her hos mig.


fredag den 23. september 2011

Weekendguf..

Så er der bagt lakridskage. Den smager rigtig godt. Skåret i små stykker, en lille mundfuld, så er den bedst.
Kagen skal med ud at rejse i morgen. Ældste og jeg tager hjem til mine forældre for at fejre fødselsdag for min far og jeg. Så jeg må hellere medbringe lidt godt guf. Mon ikke resten af familien dukker op. Vi er så heldige at en busrute er ændret, så Emil, mindste søn, kan tage bussen direkte til bedstemor og bedstefar.

God weekend der ude i blogland <3

Skønherlig aften..

Når man er i godt selskab, flyver tiden bare afsted. I aftes mødtes vi 3 kreative nørklere.
Henriette lagde hus til og Birgit og jeg satte os godt til rette og nød de skønne macarons og kanelkager! Som snakken gik. Man skulle tro vi kendte hinanden i forvejen. Men vi kender hinanden bedre nu og har da aftalt at mødes igen om 14 dage. Og det er da dejligt når man allerede glæder sig!

Vi vil faktisk rigtig gerne være flere, så hvis der sidder nogen derude, som bor mellem Odder og Horsens, så send endelig en mail eller skriv en kommentar hos en af os.

Og resten tager vi over mailen ;-) Hvor kom det egentlig fra?


Ingen billeder udover her af strikketasken, hvor min eng stadig er krøllet godt sammen. Der ligger den til jeg er nået midtvejs på bort på sjalet. Men med mindre jeg skal ha mig en større taske, er det vist sidste gang den kommer med i byen. 

torsdag den 22. september 2011

Nørkleklubben..

I aften skal jeg starte i en ny nørkleklub. Jeg har sommerfugle i maven, for det er mennesker jeg aldrig har mødt før. Men det bliver dejligt at lære nye mennesker at kende her i området. Uha jeg glæder mig!!
Men nu overvejer jeg jo at starte et nyt strikketøj op. Carlas mor er trævlet op, så der er kun 3 projekter nu. Sludder, for jeg vil jo gerne strikke den bare i en anden farve. Udtagningerne bliver alt for tydelige i den flotte calypsogrønne, så nu overvejes en sort.
Her i formiddag har jeg fået lavet en del på capen, Mimi. Der mangler stort set kun at hæftes ender og rullekanter der skal syes lidt. Den bliver rigtig fin.


Her strikker jeg hætten sammen med selve capen. Der skal også strikkes en trense til knappen, og den skal efter opskriften ha samme farve som kanterne, men jeg overvejer en kontrastfarve, for at gøre den lidt mere rå. Jeg tror også jeg laver en kvast til dutten på hatten. Kunne måske være orange?

onsdag den 21. september 2011

Grrrr..

Bare lige så I ved det, så er jeg faktisk pissesur!

tirsdag den 20. september 2011

NU tager jeg mig selv i nakken..

Der er masser at gøre færdigt! Jeg har lige nu gang i 4 'store' projekter, som alle gerne skal være færdige NU.
Så de får hver især en halv time ad gangen og så må det da hjælpe på det!

Dette Cedar Leaf Shawlette, hvor jeg er i gang med kanten. Jeg duer absolut ikke til de kanter der skal strikkes på. Sikkert også derfor jeg ikke har strikket Camomille, som alle andre. Men det bliver SÅ lækkert at ha over skuldrene.


Og så er der MIMI, som fik turen på bunden af strikkekurven, fordi jeg ikke kunne finde ud af at sy hætten sammen. NÅ! Og hvorfor kan jeg så nu? Måske jeg gir for hurtigt op. Den kommer til at hænge på mig her til vinter, for det trækker ind af vinduet hvor jeg sidder og strikker, så den kan holde min ryg og nakke varm. Men først er der en masse masker der skal samles op. 


De 2 andre stykker strik er min Eng, som jeg strikkede på da jeg var på ferie i Italien. 4000 kilometer gør godt på et strikketøj. Jeg mangler et ærme og 20 cm ca på ryg og forstykker. Kom dog igang, den bliver jo skøn at bære, når den er færdig og sikke dejlige minder fra Italien, der dukker op når den bruges.. Hmmf. Og så er der jo Carlas mor, som driller mig! Den halve time er ikke nået til den endnu. Men der skal jo pilles op, så... Og jeg skal lære at tælle! Til 10.

mandag den 19. september 2011

Alle farver..

Jeg ved godt at farveudfordringen er slut nu, men jeg har ugen igennem kommet omkring ting, som havde alle farver og det har jeg tænkt mig at vise i dag.

Halskæde der pynter vældig på en sort kjole.

Opslagstavlen i sin fulde størrelse. Der er tomme huller, som meget snart fyldes ud.


Mine ricetallerkner, bestikket og i baggrunden ses bakken med høns.


Mine hæklede firkanter, som en dag ender som et pudebetræk.



Søstrene grene pose, som indeholde en del af mit stof ligenu.


Glasset ved køkkenvasken med skuresvampene.


Og det elskede køkkenhåndklæde, som forbliver alene, for det var så stort et arbejde at lave det.


Der er sket en hel del med hensyn til farver i mit hjem. For bare et år siden fandtes næsten kun natur, hvidt og brunt. Farverne gør mig glad i låget og sammen med lidt gammelt og nyt her og der, ser det da godt ud.

søndag den 18. september 2011

Orange..

Så er vi nået til orange, den sidste farve i udfordringen fra 3.saltilhøjre.

Min opslagstavle hvor min allerførste patchworkblomst hænger fint til skue.


Genbrugsfund, de orange rosti skåle.


Endnu et viskestykke med broderi, faktisk var der engang jeg ikke ejede et viskestykke UDEN broderi.


Mine elskede orange futter, og en orange hæklet 'dut' på min kjole.


En af mine stofbokse og en lille plastikkurv, som bruges til 'skraldespand' når jeg syr patchwork.


Tak til Rosalina for denne leg. Jeg går og kigger efter farver hele tiden i mit hjem, og finder selvfølgelig hele tiden noget jeg kunne ha brugt en af de andre dage, så faktisk overvejer jeg at lave en mappe i mit Picasaalbum, hvor jeg så sætter alle billeder ind under de rigtige farver.

lørdag den 17. september 2011

Brunt..

I dag synes Rosalina at vi skal vise brunt.
Jeg har masser af brunt så ingen sag at finde lidt til bloggen.

Den mørke chokolade med nødder. Min yndlings, og selvom jeg er på 'smalkost' må jeg gerne hygge med et par stykker.

Min far er smadder dygtig med et stykke træ og en drejebænk og både den lille gine og lysestagerne er fra ham.


Jeg selv har flettet denne af pil. Nu har jeg ingen altan eller terrasse, så selvfølgelig bliver den brugt til strikkepinde i stedet for blomster.


Den gamle sætterkasse plejer at hænge på væggen med mine små parfumeflakoner, men den er ikke hængt op endnu og står da vist bare og samler støv.


Endelig et gammelt bord jeg har raget til mig fra storskrald. Der er ikke så meget plads i min nye lejlighed, men denne er på hjul og rummer det jeg lige skal bruge til strik og hækl.


fredag den 16. september 2011

Mere boksglæde..

Og her er sørme endnu en glad kunde

Lilla..

Lilla er unægtelig min yndlingsfarve. Så derfor kunne jeg sætter adskillige billeder på i dag.

Lilla fodtøj. Crocs som kun bruges ud til skraldespanden. De ternede er luftet et par gange.


En reklame pose fyldt med gavepapir. Jeg har efterhånden en del af dem, ikke at jeg er storkunde hos BOX de LUX. ;-)

 

Hylden med lunt strik.


Porcelæns 'plastikbæger' købt hos BOX de LUX. Og thekande med filtet frakke.


En af de skønne påklædningsdukker iført fin lilla kjole.


Og slutteligt en af mine dejlige bokse. Denne indeholder mine sekskanter til patchwork evighedstæppet.


Boksglæde..

Hvor er det dejligt med glade kunder :-)

torsdag den 15. september 2011

Blåt..

I dag er udfordringen blå. Igen synes jeg ikke jeg har noget blåt, men jo da.

Først nogle viskestykker som jeg har broderet på for efterhånden mange år siden.


Så er der en tegning Emil har lavet engang.


Et lyseblåt  latté krus. Et grønt til udfordringen i går og et rødt fra mandag.


Når der ikke er så meget skuffeplads må man nøjes med bestikkrukker.


Og så endelig et udsnit fra min nye lejlighed. Lyseblå væg, egentlig er farven mere turkis. Ikke en farve jeg har valgt skal det siges! Og så er det halve af væggene på badeværelset også lyseblåt, så mon ikke jeg kommer til at elske den farve? 


onsdag den 14. september 2011

Grønt..

I dag er farveudfordringen grøn. Det har jeg masser af, så det var bare at tage det fra en ende.

Endnu en skøn bøjle


En gammel petroleumslampe fra min fars familie, glasset har jeg desværre smadret.


Min rundpindstaske


Carlas mor, som ligger og venter på jeg piller op og kan lære at tælle..


tirsdag den 13. september 2011

Gult..

Her på 2.dag af farveudfordringen fra 3.sal til højre, er det gult der skal findes frem.
Det første jeg viser er en musemåtte Emil har lavet til mig.


Så er der den lille fugl fra Rie Elise Larsen.


Og den gule citron på uret som jeg har broderet.



mandag den 12. september 2011

Rødt..

Jeg følger en udfordring som er startet her hos 3.sal til højre.
Først tænkte jeg at jeg da ikke umiddelbart har noget rødt, udover voksdugen på bordet.


Men jeg har da også den fine røde bøjle. Og faktisk en hel del småting når jeg kigger mig omkring.


Siden sidst...

Som tiden dog flyver afsted. Pludselig er der bare gået en uge og endnu mere pludselig er der bare gået næsten to.
Jeg har bestemt været aktiv i allerhøjeste grad! Jeg er flyttet. Og det har virkelig været en hård omgang! Heldigvis har jeg haft hjælp af søde og dejlige mennesker. Ingen grund til at nævne dem der ikke har! Nu er jeg her og jeg er allerede faldet utrolig godt til. Jeg ville gerne kunne sige, at jeg ALDRIG flytter mere, men det ville være urealistisk at bo på et jomfru hummer resten af livet, bare 55 kvm har jeg, men det er sådan det er nu, og det gør mig faktisk tryg, også selvom det er i stueetage, lige ud til en vej og uden dørtelefon.

Fortsættelse følger....

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...