Det står lidt sløjt til med at sy til mig selv, men denne kjole blev klippet et par dage før nytårsaften, blev dog ikke syet færdig til nytårsaften, hvor jeg iøvrigt for første gang i mange år, var til hyggelig samvær med en flok rigtig skønne mennesker.
Nu er den syet færdig og må indgå i det første hjemmesy i 2017.
Til mine kjoler bruger jeg som udgangspunkt et mønster fra Onion. Ønsker jeg mere vidde i den nederste del af kjolen, bruger jeg en mønsterdel med mere vidde i, lavet efter en rigtig god vejledning som May har lavet.
Mine kjoler har ofte en eller anden detalje, som her ved halsudskæringen, og opslag nederst på ærmerne, som ofte er trekvartærmer.
Viser opslag med etiketten Syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Syning. Vis alle opslag
lørdag den 21. januar 2017
tirsdag den 4. august 2015
Nye kjoler...
Det var ved at være længe siden jeg havde syet en kjole, men lagerbeholdningen var noget slunken, så kassen med alle rester blev fundet frem. Der er rester fra mine egne kjoler, men også reststykker købt hos FabricRoad.
Der blev flyttet rundt, taget fra og lagt nyt stof og andre farver til. Det var en lang proces, for jeg gik om det i flere dage, men til sidst var jeg tilfreds. Men det var kun forstykket jeg havde planlagt, bagstykke, ærmer og halskant kom til undervejs. Det er yderst sjældent jeg holder mig til det planlagte, der er altid et eller andet der ændres, men det må være sådan, for hvis jeg går på kompromis med mig selv, ender det med jeg ikke bruger det jeg har syet.
Den prikkede kjole en en af eksemplerne på hvordan det kan ende. Som udgangspunkt skulle den være uden nogen form for dikkedarer. Men stoffets kvalitet snød mig, der er ikke så meget stræk i som i de andre jerseystoffer jeg syr med, så kjolen endte med at sidde meget tæt om brystet, jeg blev noget nær fladbrystet, men så måtte jeg jo tænke alternativt, et forslag var en kile i siderne i en anden farve, men der var ikke rigtig noget der fristede. Til sidst endte det med en slids i de øverste 10-12 cm og en lynlås syet på udvendigt, nu er der plads og jeg er tilfreds. Den skal nok blive brugt, synes egentlig den er blevet rigtig smart, der er stadig noget enkelt over den.
Det var lige det for denne gang <3
onsdag den 15. juli 2015
Den forsømte blog igen igen...
Bloggen er forsømt, men det vil jeg prøve at gøre noget ved nu, håber så at der stadig er lidt følgere.
Starter op med at vise en kjole som jeg er meget glad for. Den er syet i sort denimjersey, utrolig dejlig at ha på. 27 knapper i forskellige farver - en del er genbrugsknapper. Som med så meget andet, har jeg fundet inspiration på Pinterest.
Mange af mine kjoler er meget farverige og med forskellige print, men nogle dage har jeg bare ikke lyst til at "larme". De dage er denne kjole perfekt, fordi der ikke er så meget larm/spræl i denne kjole, udover knapperne bag på, men dem ser jeg jo ikke selv.
fredag den 26. december 2014
Julekjole..
En julekjole må gerne være lidt fjollet, og jeg troede ærligt talt, at mine børn ville ryste på hovedet af deres fjollede mor, men nej de synes den er fin og rigtig flot til deres mor. Jeg tror altså det er første gang det er sket, så selvfølgelig er jeg ekstra stolt over denne kjole. Netop fordi jeg er den lidt fjollede mor, for jeg tager ikke hensyn til om andre kan li' mine kjoler.
Den ender som en af yndlings kjolerne, det er sikkert.
Måske jeg en af dagene graver dybt i jerseyresterne og forandrer lidt på de kjoler som ikke er helt så gode. Der er nemlig ingen grund til at sy flere kjoler til denne vinter. Måske, for man har jo et standpunkt til man tager et nyt.
søndag den 19. oktober 2014
Genbrug igen igen..
Fredag var min datter og jeg en tur i den genbrugsbutik, som ligger tættest på hvor jeg bor. Vi kom så derfra med 2 store poser, utroligt alle de skønne ting hun fandt. Jeg var så heldig at finde 2 klæder, hvide med håndbroderi. Det ene viste sig at være stort nok til et lille gardin i mit krearum. Mine vinduer er helt ud til fortovet og ofte, som i flere gange i timen, får jeg øjenkontakt med forbipasserende. Dette lille gardin gør at der ikke er direkte kig ind ad mine vinduer. Før havde jeg sjældent rullegardinet trukket ret meget op, så det skulle samtidig give mig lidt mere lys nu.
Det er efterhånden et halvt år siden, at jeg ændrede på indretningen her hvor jeg bor. Jeg bor i en lille 2-værelses på 55 kvm med køkken og stue i ét, men nu er det både køkken/stue og soveværelse i ét rum. I soveværelset er der så krearum nu. I forvejen har jeg fravalgt sofaen og mit tv, og sengen er nedgraderet til enkeltseng, og den fungerer som en daybed/sofaagtig ting i dagtimerne. Jeg er oftest alene, har behov for at mit hjem er min trygge base, men når jeg har besøg af mine veninder eller mine børn, kan det sagtens lade sig gøre, det vigtigste i min situation nu, er at jeg skal gøre det så rart for mig, som muligt.
Det er det bedste jeg har gjort, for nu kan døren lukkes derind og jeg undgår at sidde i stuen og blive stresset over det rod der unægteligt er, hvor et multikreativt menneske bor.
Det er det bedste jeg har gjort, for nu kan døren lukkes derind og jeg undgår at sidde i stuen og blive stresset over det rod der unægteligt er, hvor et multikreativt menneske bor.
Etiketter:
Fremtiden,
Genbrug,
Kreativitet,
Mit hjem,
Nyt og gammelt,
Sy,
Syet,
Syning
onsdag den 8. oktober 2014
Re-use/fashion..
På pinterest så jeg en fed idé hvor tøjmærker var genbrugt, og jeg begyndte så småt at samle mærker fra, når de alligevel blev klippet af fordi de irriterede i nakken. Men hold da op der skulle mange til, Jeg ville sy mærkerne på en taske, og i sidste uge fandt jeg endnu engang bøtten med mærkerne frem, og sørme om ikke der var nok nu.
Størstedelen af mærkerne er fra bluser og kjoler, købt i genbrugsbutikkerne her i byen, der er jeg ofte heldig at finde de gode kvaliteter til meget få penge.

Det har været smadder sjovt, udfordrende også, for perfektionisten her. Det skulle jo ikke være for 'pænt'. Med en neontråd, synes jeg der er kommet en smule spræl i og jeg glæder mig helt vild til at bruge den. Og de få mærker som ikke blev brugt i denne omgang, er lagt tilbage i bøtten og samlingen fortsætter.
lørdag den 14. juni 2014
Forsømt og forladt...
Ordene forsømt og forladt passer perfekt på bloggen her, men hver især er de også overskriften på to af de mange kasser, som jeg er puttet i, ikke kun af andre, men især af mig selv! Nok om det nu..
Bloggen er forsømt, kan ikke bestemme mig for om det var det, og om jeg skal forlade den og bruge energien på Instagram og Facebook? Kan en blog udsende negative energier? Ofte når jeg tænker blogindlæg, har jeg lyst til at råbe højt, skrive alle de grimme ord, der overhovedet kan komme ud af min mund, og dem tror jeg ikke nogen kan ha interesse i at høre eller læse. Formoder mine læsere, hvis I er her endnu, vil læse om mine strikke/syprojekter, som bloggen var tiltænkt at skulle handle om.
Imens jeg tænker tankerne til ende, kan I jo kigge på toilettasken eller hvad jeg beslutter mig for, at den skal bruges til. Den er syet af ægkanter fra det patchworkstof jeg har købt gennem de seneste år, et stort arbejde, men det har været det hele værd.
Bloggen er forsømt, kan ikke bestemme mig for om det var det, og om jeg skal forlade den og bruge energien på Instagram og Facebook? Kan en blog udsende negative energier? Ofte når jeg tænker blogindlæg, har jeg lyst til at råbe højt, skrive alle de grimme ord, der overhovedet kan komme ud af min mund, og dem tror jeg ikke nogen kan ha interesse i at høre eller læse. Formoder mine læsere, hvis I er her endnu, vil læse om mine strikke/syprojekter, som bloggen var tiltænkt at skulle handle om.
lørdag den 10. maj 2014
Kjolesyning..
I sin tid, da jeg var elev på Skals Håndarbejdsskole, var der også undervisning i syning, det blev dog kaldt for kjolesyning. En enkelt kjole blev det da også til dengang, men så var det også det. I flere år derefter var jeg ikke så meget til kjoler, men havde jo også små børn og det var lidt upraktisk. Men i de sidste par år, måske længere tilbage, har jeg syet rigtig mange kjoler til mig selv, og den seneste er denne prikkede sag.
Modellen og især stoffet er ikke overhovedet i nærheden af det jeg plejer at sy, men jeg er faldet pladask for alle de prikkede stoffer, og kravekjolerne. Egentlig ville jeg helst have haft stoffet i grønt, nærmest græsgrøn, men økonomien tillader ikke at gi' det halve af stoffets pris i porto oveni, så jeg måtte nøjes med det fra den lokale.
Farven er mere rigtig på dette billed og alligevel ikke. Det er svært at fotografere så farverne rammes nøjagtigt.
mandag den 20. januar 2014
Lille, mellem og stor..
Her er tale om Grabbags, som jeg også skriver om i dette indlæg. Nu har jeg atter forstørret mønstret og er nu endt op med en stor grabbag, som mere end snildt kan rumme et strikkeprojekt med bul, ærmer og ekstra garn
.
.
Der var lidt håndsyning til sidst og de lækre dadelkugler kom frem, så gik det lidt nemmere.
Stoffet er 2 viskestykker, købt i Netto. Hvordan kvaliteten er ved jeg ikke, men nu er de syet om til en lækker stor grabbag, og så må jeg jo se når den engang skal vaskes, om den mister farven.
For at bryde lidt har jeg syet en patchworkblomst og syet på. Skønt med de skrappe farver imod det sort/hvide.
tirsdag den 30. juli 2013
Grab bag look a like..
Tasken er som udgangspunkt en Grab Bag, men jeg har kun brugt det øverste fra mønstret, hankene og ned til det første mærke og derefter har jeg ændret den til lige sider og rund bund, så den kan stå selv.
Der er klippet endnu en strikketøjstaske, hvor jeg igen bruger gennemsigtig voksdug. Det er nemlig lidt smart når man, som jeg, har gang i masser af projekter og ikke kan huske hvilket projekt der ligger i hvilken taske.
Der er klippet endnu en strikketøjstaske, hvor jeg igen bruger gennemsigtig voksdug. Det er nemlig lidt smart når man, som jeg, har gang i masser af projekter og ikke kan huske hvilket projekt der ligger i hvilken taske.
fredag den 14. juni 2013
Ikeanederdel..
Et stykke stof, indkøbt for adskillige år siden, er endt som yndlingsnederdel. Stoffet blev egentlig købt til pudebetræk, men en dag dukkede billeder op, af den skønneste sommer nederdel. En nederdel hvor t-shirt/toppe i alle regnbuens farver kan bruges. Dog hælder jeg mest til sort og pimper så op med tilbehør i de friske farver.
Rent faktisk blev der syet 2 nederdele, den anden også i stof fra Ikea, men den mangler lynlås og deslige, så den kommer på bloggen senere.
tirsdag den 28. maj 2013
Talje som en balje..
Jeg ved ikke helt hvad jeg har tænkt på, da jeg tegnede mønsteret over, på nederdelen Mette fra stof 2000. Måske at den næste nederdel ihvertfald ikke skulle være for lille, som de sidste par stykker jeg har syet, for da jeg ville prøve den efter sammensyning, var den ALT for stor! Nu er den syet ind, men stadig til den store side. Lader den nu være og i skrivende stund ligger den i vaskemaskinen og krymper, håber jeg.
Jeg købte stoffet som en rest hos Citystoffer i Aarhus, og det var vildt billigt, så skaden er ikke så stor og måske finder den en ny ejer, hvis ikke den passer efter vask. Nu ved jeg da hvilken størrelse jeg skal sy efter fremover! Det er ikke til at se det rigtigt på billedet her, men jeg har syet to cirkler i højre side af nederdelen, af samme stof som selve nederdelen, men med rå kanter og det flosser lidt ved vask. Det giver en god effekt synes jeg.
Abonner på:
Opslag (Atom)






