søndag den 18. september 2011

Orange..

Så er vi nået til orange, den sidste farve i udfordringen fra 3.saltilhøjre.

Min opslagstavle hvor min allerførste patchworkblomst hænger fint til skue.


Genbrugsfund, de orange rosti skåle.


Endnu et viskestykke med broderi, faktisk var der engang jeg ikke ejede et viskestykke UDEN broderi.


Mine elskede orange futter, og en orange hæklet 'dut' på min kjole.


En af mine stofbokse og en lille plastikkurv, som bruges til 'skraldespand' når jeg syr patchwork.


Tak til Rosalina for denne leg. Jeg går og kigger efter farver hele tiden i mit hjem, og finder selvfølgelig hele tiden noget jeg kunne ha brugt en af de andre dage, så faktisk overvejer jeg at lave en mappe i mit Picasaalbum, hvor jeg så sætter alle billeder ind under de rigtige farver.

lørdag den 17. september 2011

Brunt..

I dag synes Rosalina at vi skal vise brunt.
Jeg har masser af brunt så ingen sag at finde lidt til bloggen.

Den mørke chokolade med nødder. Min yndlings, og selvom jeg er på 'smalkost' må jeg gerne hygge med et par stykker.

Min far er smadder dygtig med et stykke træ og en drejebænk og både den lille gine og lysestagerne er fra ham.


Jeg selv har flettet denne af pil. Nu har jeg ingen altan eller terrasse, så selvfølgelig bliver den brugt til strikkepinde i stedet for blomster.


Den gamle sætterkasse plejer at hænge på væggen med mine små parfumeflakoner, men den er ikke hængt op endnu og står da vist bare og samler støv.


Endelig et gammelt bord jeg har raget til mig fra storskrald. Der er ikke så meget plads i min nye lejlighed, men denne er på hjul og rummer det jeg lige skal bruge til strik og hækl.


fredag den 16. september 2011

Mere boksglæde..

Og her er sørme endnu en glad kunde

Lilla..

Lilla er unægtelig min yndlingsfarve. Så derfor kunne jeg sætter adskillige billeder på i dag.

Lilla fodtøj. Crocs som kun bruges ud til skraldespanden. De ternede er luftet et par gange.


En reklame pose fyldt med gavepapir. Jeg har efterhånden en del af dem, ikke at jeg er storkunde hos BOX de LUX. ;-)

 

Hylden med lunt strik.


Porcelæns 'plastikbæger' købt hos BOX de LUX. Og thekande med filtet frakke.


En af de skønne påklædningsdukker iført fin lilla kjole.


Og slutteligt en af mine dejlige bokse. Denne indeholder mine sekskanter til patchwork evighedstæppet.


Boksglæde..

Hvor er det dejligt med glade kunder :-)

torsdag den 15. september 2011

Blåt..

I dag er udfordringen blå. Igen synes jeg ikke jeg har noget blåt, men jo da.

Først nogle viskestykker som jeg har broderet på for efterhånden mange år siden.


Så er der en tegning Emil har lavet engang.


Et lyseblåt  latté krus. Et grønt til udfordringen i går og et rødt fra mandag.


Når der ikke er så meget skuffeplads må man nøjes med bestikkrukker.


Og så endelig et udsnit fra min nye lejlighed. Lyseblå væg, egentlig er farven mere turkis. Ikke en farve jeg har valgt skal det siges! Og så er det halve af væggene på badeværelset også lyseblåt, så mon ikke jeg kommer til at elske den farve? 


onsdag den 14. september 2011

Grønt..

I dag er farveudfordringen grøn. Det har jeg masser af, så det var bare at tage det fra en ende.

Endnu en skøn bøjle


En gammel petroleumslampe fra min fars familie, glasset har jeg desværre smadret.


Min rundpindstaske


Carlas mor, som ligger og venter på jeg piller op og kan lære at tælle..


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...