Og så blev det december..

    Ingen december i Odder uden julemanden som cykler og cykler.....

Det blev jo bare lynhurtig december måned, og d 5. dec er jo så i morgen, datoen for hvor jeg endelig skal opereres i min slidgigtramte storetå, og det er i dén grad tiltrængt. Ikke at jeg glæder mig, for jeg har valgt at være vågen under operationen, også selvom lægen gjorde opmærksom på, at der mejsles og saves! Alternativet under fuld narkose, det kan jeg slet ikke gennemskue, så nej tak. Den efterfølgende tid tør jeg slet ikke tænke på, må tage det som det kommer!

Endvidere har min ældste søn, 21 år gammel, fået konstateret Multipel sclerose. Èn ting er at man selv er syg, men at ens kæreste eje bliver ramt af kronisk sygdom, og i fremtiden skal lære at leve med så uforudsigelig en sygdom som sclerose, det er fuldstændig umuligt at sætte sig ind i. Han er jo for pokker ikke syg som sådan, han har symptomer, men ikke nogle som hæmmer ham væsentlig. Han har været igennem hele proceduren, med indlæggelse, binyrebarkhormonbehandling og er nu i medicinsk behandling, som kan udskyde og mildne fremtidige attaks med helt op til 60 %.
Han er ikke kun syg, men også rask, skrev en mor til en scleroseramt, til mig. Det er svært at forholde sig til! Chokket har endnu ikke lagt sig, og når det endeligt sker, så er der forskellige tiltag for pårørende, og det må vi tage imod.

Det gør ikke situationen bedre, at jeg i forvejen er meget sårbar og skrøbelig psykisk. For tiden er jeg i færd med at udarbejde oplysninger til en rehabilitetsplan, det foregår sammen med min sagsbehandler og det er virkelig en hård proces. Men jeg må tro på at det ender godt, hvad enten det ender ud med et resourceforløb, flexjob eller førtidspension! Ord som jeg næsten ikke kan sige uden at føle personlig nederlag. Det er vanvittig ambivalent, for jeg ved jo godt at jeg aldrig kommer 100% på arbejdsmarkedet igen, hvis jeg overhovedet kommer det.

Det hele taget i betragtning må vi, min lille familie, tage én dag ad gangen og få det bedste ud af fremtiden! Forsøge at leve i nuet, her og nu, og ikke bekymre os om morgendagen. Disse ord siger jeg gang på gang til mine børn, men det er svært at overbevise mig selv om det, så min søde mentor forsøger at lære mig det udenad, rettet mod mig selv! Det lykkes måske...