Pludselig blev det da d 1. November, og nu er det så, at jeg er førtidspensionist. Nu skal jeg stå på egne ben! Fra den ene dag til den anden, er jeg uden mentor og dermed også udelukket fra at komme i mentorcaféen om torsdagen. Jeg er afsluttet fra jobcenteret, og venter så på at blive indkaldt til møde med en ny sagsbehandler. Det kan tage tid fortalte min tidligere sagsbehandler, så jeg venter da bare! Men hvad jeg venter på ved jeg ikke. Og hvordan det lige skal gå ved jeg heller ikke. Mit behov for forsat støtte, bliver da ikke mindre af at jeg bliver ladt alene. Jeg er lettet over at min sag nu er afsluttet og
prøver at finde de positive briller frem, og forsøge at acceptere mit 'nye' liv.
torsdag den 5. november 2015
November..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
LinkWithin
Held og lykke med "din nye titel", håber du finder en god vej frem i din nye situation med masser af gode og hyggelige tid lige når du har lyst og overskud......
SvarSletTusinde tak Inge. Det skal nok ende godt, jeg skal bare liiige vende mig til tanken.
SletKære Gitte, jeg håber inderligt for dig, at førtidspensionen giver dig ro, så du bedre kan slappe af og lære at leve med dine særlige udfordringer - det skete for mig selv efter jeg havde vænnet mig til at være førtidspensionist. Kærlige tanker og kram til dig <3
SvarSletTusinde tak Louise.
SletJeg tror på det giver ro, det kan jeg allerede mærke nu, men der skal sluges rigtig mange kameler ;) Når dét er gjort bliver det helt sikkert en befrielse.
Kram til dig <3
Jeg sender lige gode ønsker i din retning. Jeg håber, du finder din vej.
SvarSletTusinde tak Eva. Jeg tror på det efterhånden vil lykkes.
Slet