Hyggeeftermiddag..

Jeg er jo så heldig at bo tæt på hvor min datter arbejder og derfor kommer hun en del hos mig. Her ses hun i eftermiddag, hvor hun rent faktisk sidder med et strikketøj, men kun ganske kort, for et par minutter efter at dette billede er taget, proklamerede hun, at hun rent faktisk kedede sig. Og der er kun strikket et par pinde, så jeg tror bare jeg dropper drømmene om, at hun selv strikker de næste par strømper.

De er blevet SÅ fine. De er godkendt og allerede i brug. Jeg har fortalt hende, at det næste par bliver til mig selv, og så må vi jo håbe jeg stadig er strømpestrikker derefter.

Huskehusker..

Husk nu lige min give away

Nørklerier..

Jeg mødes hveranden torsdag aften med 3 dejlige tøser. Vi laver lidt af hvert og sidste gang lavede vi mobiletuier. Henriette, Helle og Birgit som havde gang i en lille strikket ting denne gang. Her ser i min version.

Mønsteret er fra stof og stil, men jeg har bukket min klap lidt længere ned og undladt snoren.

Næste gang i nørkleklubben skal vi sy patchwork i hånden og jeg skal instruere. Spændende og jeg glæder mig allerede.

Snydt..

Jeg føler mig virkelig snydt. Og hvorfor dog det? Fordi jeg midt i december var så heldig, at vinde et lækkert skærebræt i en give away, men det er bare aldrig dukket op hos mig! Øv, havde bare glædet mig.

Toe up...

For pokker jeg er stolt. Kald mig bare egoist, jeg er ligeglad. Jeg har endelig løst gåden med strømpestrik. Efter, stort set hele mit liv, at ha bebudet, at jeg ikke kunne strikke strømper, kan ikke enes med alle de pinde der vikler sig ind i mine fingre, for så at flyve gennem luften til den nærmeste skammekrog.

To strømper på samme pind

Nu har jeg så, efter adskillige forsøg, fundet frem til at strikke med magic loop og endda begge strømper på samme pind. Og fra tåen og op, en rigtig god opskrift af Sys Fredens. Hælen er strikket, så nu er det bare at strikke skafterne, så det første par her kan blive færdige. De er også allerede afsat, til min datter, som endelig har fået øjnene op for mors hjemmegjorte ting. Hun fylder nærmest tasken når hun er her. Så fryser jeg gerne om ørerne og fusserne. Jeg strikker jo bare noget nyt. 
Glæden er stor og jeg er stadig stolt som en pave.

Update: Opskriften er nu på webshoppen hos Fandango. 

Flytten rundt..

Jeg tror nok at jeg blandt familie og venner er kendt for, at flytte rundt rimelig ofte. Men når nu jeg får en idé om at det vil fungere meget bedre, hvis tingene står anderledes, så er der ikke andet for, end at jeg må igang.
Her hvor jeg bor nu, har jeg altså kun 55 kvm og derfor er det vigtigt for mig, at det fungerer. På én og samme tid, vil jeg gerne her skal ligne et hjem og ikke en sy/strikkeværksted. Det er vigtigt for mig, og giver en form for ro i kroppen. Det er det jeg prøver at ændre lidt på i dag. Det er en udfordring, ikke mindst fordi der samtidig er en masse store huller/polyfyldepletter i væggene der gerne skal dækkes. Med lidt opfindsomhed kan det lade sig gøre. Nogle steder ihvertfald.

Disse gamle flakoner dækker over nogle meget store og grimme huller. Synes det er fint.

Jeg må hellere videre, så jeg kan komme i gang med noget kreativt. For allerede er der dukket flere ting op som jeg havde glemt jeg havde.

2012..

Så sidder man her igen. Reflekterer over året der gik. Heldigvis er der et nyt frisk kalenderår at tage hul på. Jeg har i sinde at fylde det nye år til bristepunktet med alt det bedste. Ikke at jeg er ude i nytårsfortsæt af forskellige slags, men jeg er vist kommet dertil, hvor det er nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved godt eller skidt.

Julegåsen har fået rettet ryggen og det har jeg også i sinde at gøre.

Håber i alle er kommet godt ind i det nye år. Det er jeg i allerhøjeste grad, takket være Henriette og familie.