Som om..

Katja sidder mellem mine forældre, overfor sidder Ronnie, min ældste søn. Min søster og svoger.

Vi var til 'på gensynskaffe'.

I tirsdags sendte jeg ældstebarnet, hende den eventyrrejselystne 21 årige, som sidste år var i Afrika i en måned, til Australien. Rejsen denne gang skal vare godt 3, læs tre måneder. Hun rejser sammen med en veninde og den første måned er de i Australien, derefter går turen videre til Thailand og slutter i Cambodia. Jeg kan ikke beskrive hvordan jeg har det. På én måde glædes jeg virkelig over at mit pigebarn har lysten til eventyr. Og på én måde skræmmes jeg. Jeg ved hun er en pivskid. Da hun var mindre blev hun inde, hvis vi tillod, for hun var skrækslagen over om der kom en hveps eller bi og stak hende. Hun er bange for ænder, ja, de søde ænder vi fordrer i diverse anlæg. Men trods dét vælger hun at rejse ud i den vide verden, hvor ænder og hvepse da er det mindst farlige. Okay, jeg er en pivskid, så hun har det ikke fra nogen fremmed. Men forskellen på os, er at jeg absolut undgår det der er farligt og grænseoverskridende, men det gør hun ikke. Jeg synes det er godt gjort.

MEN......

Jeg chattede med hende på facebook i går, og hun fortalte sin skræmte mor, at hun er nervøs for de næste par dage, fordi hun er ved at tage dykkercertifikat, og derefter er de klar til at stige på en båd og tage på havet og dykke, endda også nattedyk. Som om det ikke bare bekymrede mig, så skrev hun så, at der faktisk dør flere i Thailand af at få en kokosnød i hovedet, end der gør ved dykning i havet hvor der også er hajer! And so what.. Hun skal jo til Thailand efter Australien..

Imens hun dykker derude blandt hajer og det næste er riverrafting og skydive, så æder jeg kameler.