Lige for tiden sættes tingene i perspektiv her hos mig. Både i forhold til det ene og det andet!
Ikke mindst pga mit seneste indlæg! Hold nu op som det river i alle følelserne.
Og sætter gang i tankerne. De tanker som tænkes gang på gang og som aldrig finder sig til rette!
Igen, som så mange gange før, bliver jeg mødt med de ord, som gør mest ondt, som "vi hører jo aldrig fra dig". "Du skriver jo ikke til mig". "Jeg kan se du har det godt". "Det har jeg godt læst på facebook".
Jeg forstår ikke hvorfor jeg skal bruge den smule energi, jeg har tilovers, når jeg kommer hjem efter jobkursus på, at huske hvem der nu skrev sidst eller hvordan og hvorledes. Heldigvis har jeg også venskaber som tager mig som jeg er, som er udholdne og igen og igen vender tilbage. Men der er da godt langt imellem dem!!
Men hold nu op, som det pludselig føles latterligt..
"Elsk mig mest, når jeg fortjener det mindst, for da behøver jeg det mest"
En god veninde skrev til mig, da jeg engang undskyldte jeg ikke havde svaret på en gammel mail at..."veninder undskylder sig ikke, de forstår hinanden...."
SvarSletdermed sagt, at fordi man ikke svarer er det jo ikke fordi man ikke vil...men der kan være noget der gør, at man ikke har overskudet/tiden til det...
Annette L
Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i din situation..men hold fast i dit citat, det vil få dig langt.
SvarSletDet er svært når man er helt derude, hvor man ikke altid føler at man har kontrol over ens krop/tanker. Jeg er selv derude en gang imellem, og så har man bare allermest brug for at folk forstår én. Man har brug for at andre viser nærvær i stedet for at stille krav til én.
SvarSlet...Eller sådan har jeg det i hvert fald. ;-)
Varme tanker herfra
Lige præcis Heidi... Når tingene er allersværest, der hvor man end ikke selv kan overskue, er det trist og meningsløst, at sidde helt alene! Og her mener jeg ikke alene i stuen.. Men forladt..
SvarSletMan bliver skuffet.. Kram til dig <3
Annette, det er gode ord din veninde skrev til dig..