tirsdag den 31. januar 2012

Endnu et etui..

Denne gang er det til mine hæklenåle. det var egentlig det mønster jeg købte først hos Lene, og havde også klippet et, men jeg var ikke helt tilfreds med farverne osv. Det er jeg nu, for denne gang klippede jeg det i hør, som er mit absolut yndlingsstof og brugte samme farveskala som til Knit Pro etuiet.

Forsiden, hvor jeg har en hæklet blomst, håndslået knap og broderi.

 
Et kig inde i etuiet. Jeg har tilføjet den lille ring, hvor jeg kan ha maskemarkører.



De matchende etuier. 




I morgen trækkes vinderen..

Hvis der stadig sidder nogen derude, som ønsker at være med i lodtrækningen om Lotte Kjærs bog Strikværk, så er det i morgen jeg trækker vinderen, så det kan nåes endnu. Læs mere her.

mandag den 30. januar 2012

Så flytter jeg ind..

Endelig er jeg nået så langt på mit Knit Pro etui, at jeg kan flytte ind i det. Altså mine pinde og wirer og diverse småting flytter ind.
Jeg er total forelsket i mit etui, har brugt yndlingsfarver og stoffer.

Forsiden med håndsyet patchworkblomst og broderi. Overvejer lidt knapper på sammensyningssømmen.

Set fra siden. Elsker de farver.

Midterfløj. Lommen blev ikke helt så stor som i mønsteret.

 
Lommerne til wirer. yderst til venstre ses elastikken, som holder det hele sammen.

Selve mønsteret til etuiet har jeg købt hos Filihunkat. Hun har lavet en rigtig god klippe/sybeskrivelse og følger man den er man sikker på et rigtig godt resultat.

søndag den 29. januar 2012

Hobbyboden..

1.december åbnede Hobbyboden en stor butik her midt i min by, med alt mellem himmel og jord til scrapbooking. Jeg bor kun 2 minutters gang derfra og Emil og jeg har flere gange stået og kigget i vinduerne, når vi kommer fra toget. Og fredag aften blev vi enige om, at lørdag ville vi hen og kigge, for som Emil siger, så elsker han Tiger butikker, med masser af små ting at kigge på. Selvom jeg jo er meget kreativ, er det ikke så meget jeg gør i scrapbooking og papir i det hele taget, men hold nu op et univers. Jeg har været inde og hilse på Gitte et par gange, men i går gik vi på egen hånd rundt i butikken. Der er virkelig lidt for enhver.

Vi gjorde ikke det vilde køb, men lidt cernit, vejledninger og dimsedutringe til dimsedutlageret.
Men vi kommer helt sikkert igen, for nu ved vi at der findes alt muligt i den skønne butik. 

lørdag den 28. januar 2012

Fastelavnsboller..

Mindste sønnike og jeg har smovset, i fastelavnsboller, så vi sikkert er nødt til at udskyde aftensmaden lidt, som i aften skal bestå af thaisuppen, som jeg fortæller om her.



Jeg har en rigtig god opskrift på fastelavnsboller og den deler jeg gerne med jer.



Fastelavnsboller



2 dl lunken mælk
50 g gær
200 g mel
½ tsk salt

Gæren udrøres i mælken og alt røres sammen og stilles til hævning i ca 20 min.

Derefter tilsættes:

150 g smeltet smør
75 g sukker
2 æg
300 g mel

Æltes godt og formes til ca 16 boller, hvori der laves en fordybning til cremen.

Cremen:

2 æggeblommer
2 spsk sukker
1 spsk mel, måske 2, alt efter æggenes størrelse.
2 dl kaffefløde.

Røres sammen i en gryde og gives et opkog.
Når gryden er taget af varmen tilsættes 2-3 tsk vanilie efter smag.

Bollerne hæver i ca 30 min, pensles med æg og bages ved 225 grader i ca 12 min


fredag den 27. januar 2012

Pude update..

Så er puden monteret. Jeg havde forestillet mig det skulle syes på i hånden, men altså når symaskinen alligevel stod fremme, så kom jeg altså til at sy det på maskinen.
Mønsteret/opskriften på firkanterne har jeg fra Sols(tr)ikke, som har hæklet et tæppe. Det var også min mening, men jeg gik kold på et tidspunkt, da jeg opdagede at det pinkfarvede garn, smitter af ved vask. Og derfor ser mit pudebetræk også lidt grumset ud. Det er lidt ærgerligt, men resten af garnet er smidt ud, og nu hækles der kun med farveægte garn.


I min søgen efter at finde ud af hvor længe det er siden jeg startede, fandt jeg dette indlæg og dette. Og griner lidt af mig selv, når jeg i det sidste indlæg skriver, at farverne ikke passer i min stue. Det er jo også snart 2 år siden jeg skrev det, for i dag er der masser af kulør i min stue. Men det var der ikke dengang. Kun hvidt og natur til de mørke møbler og genbrugsfund.


I dag kan jeg jo næsten ikke forestille mig mit hjem uden lidt farveklatter her og der.



torsdag den 26. januar 2012

Systueaktivitet..

Der er livlig aktivitet her i 'systuen'. Det er hele min lejlighed jeg kalder systuen. Hold nu op som jeg roder. Og nej, ingen billeddokumentation. Jeg begynder på 47 ting, gør kun få ting færdige, nogle ting forbliver på tegnebrædtet og andet får lov at ligge til jeg engang kommer om ved det igen. I dag er jeg meget tæt på at være færdig med Knit pro etuiet. Jeg glæder mig til at flytte ind i det. Det bliver godt at få lidt orden på de kære Rolls Royce pinde. Der sys endvidere på bokse, lunchbags og små punge, og jeg glemmer tid og sted når det går allerbedst, men nu er det tid for aftensmad, og i et spiltsekund troede jeg det var i aften nørkleklubben skulle mødes. Det var ikke andet end ønsketænkning. Øv! Så er det godt aftenen i går stadig gør godt i mit sind.


I aften, når jeg placerer mig i sofaen, tror jeg at dette skal monteres på en pude. Det er da vist også på tide, for det er ved at være længe siden det blev færdigt.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...